forne Jens Ulfstand Eder tilsagde, da forfare vi, at en Part af Eder lade sig bevise fast ulydige og forsømmelige. Thi bede vi Eder endnu Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder efter at holde Vagt og Varetægt, saa og med Eders Vaaben og Værger at være tilrede og troligen tilhjælpe at afværge og nedlægge vore og Rigens Fiender og Eders Fædreland at forsvare, bevisendes Eder i alle Maader som troe og lydige Undersaatter. Vi ville igjen være Eder en naadigste Herre og Koning og Eders Gavn og Bedste vide og ramme. Findes Nogen ulydige og herudinden forsømmelig, da ville vi derover lade straffe uden al Naade. Nyborg 16 Decbr. 1564. T. VIII. 184. Afskr. II. 272.
Fr. II. Hilse Eder alle Indlændiske og Udlændiske, som nu have besøgt Sildefiskend for vor Kjøbstad Marstrand, med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, at vore Fiender de Svenske have gjort Anslag paa for» Fiskeleier, og agte at ville uforseendes overraske Eder og Eders medhavendes Gods plyndre og borttage, hvorfor vi Eder med dette vort Brev ville have advaret, at I kunne have Eders Sag udi Agt og Eders Gods udi god Forvaring, om Noget hastigt paakommer. Samnreledes bede vi Eder Alle og hver særdeles, at naar I med Eders Vare løbe derfra, at I da løbe hjem, hver til sit igjen eller til de Steder og udi de Havne, som I kunne ligge sikker for Fienderne, og ikke begive Eder udi nogen de smaae Havne under Halland, der som Fienderne Eder kunde overfalde, eller Eders Vare skulde komme dem til Bedste. Findes nogen enten Indlændske eller Udlændske, som modvillige løbe Fienderne udi Hænderne paa de Steder, som Fare er paafærde, eller og handler og kjøbslaaer med dem og afhænder til dem enten Sild, Salt eller andre Vare, da ville vi alvorligen derover lade straffe. Nyborg 16 Decbr. 1564. T. VIII. 182. Afskr. II. 273.
Fr. II. Vid, at vi have forfaret, at de Svenske skulle have gjort Anslag paa Marstrand, det Fiskeri der sammesteds at forstyrre, og derfor have vi ladet vort aabne Brev udgaae til alle, som samme Fiskende besøgt have, at de derfor kunde vide at tage vare, hvilket Brev vi dig herhos tilskikke, bedendes dig og ville, at dun samme vort Brev strax for dem
