Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/443

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
435
1564.

at det første forne Christiern Munk Noget udrettet har, du det giver os tilkjende; desligeste at du gjør din Flid at bestille det saa, at vor Kjøbstad Marstrand maa blive for Fienderne forvaret, eftersom du vedst magtpaaligger. Som du formelder om de Rostokker og Stralsunder, da maa du dem der lade handle og vandle paa videre Besked og dem ingen Forhindring gjøre, uden du kan noksom forfare, at de handle med Fienderne eller gjøre dem Tilføring. Og som du lader give tilkjende om det Skib, dit Folk har taget fra de Svenske, da eftersom samme Skib ikke duer at bruge os til Bedste, ere vi tilfreds, at Folket, det tog, mue det beholde. Hvad synderligt forefalder, vilt du lade os vide med det første, og med Alting have flittig Opseende, som vi dig tiltroer. Kjøbenhavn 29 August 1564. T. VIII. 112. Afskr. II. 263.

Christiern Munk skulde forskikke paa den danske Engel til Kjøbenhavn: Master paa 10, 9, 8, 7, 6, 5 Palmer af hvert Slag 3 Tylter, Aaretræ 10 Tylter og saamange Deler, han kan føre. Kjøbenhavn 6 Septbr. 1564. T. VIII. 126. Afskr. II. 264.

Til Hans Holk, Christiern Munk og Jens Holgerssøn.

Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at mange vore Undersaatter udi dit Len, Bønder saavelsom andre, skulle understaae dem at bruge deres Handel og Kjøbmandskab med vore Fiender de Svenske, og sælge dem Salt og anden Vare, hvormed de styrke vore Fiender; thi bede vi dig og ville, at du lader forbyde over alt dit Len, at for» vore Undersaatter aldeles intet Salt, Fetalie eller nogen anden Deel, hvormed vore Fiender kunde styrkes, sælger forne de Svenske; findes Nogen herimod at gjøre og forne vore Fiender enten Salt eller andre Vare sælge, at du da straffer derover, som vedbør. Kjøbenhavn 6 Septbr. 1564. T. VIII. 127. Afskr. II. 264.

Til Jens Ulfstand, Christiern Munk, Kjøbenhavns By og Malmø By.

Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi det Fiskeri udi Marstrand nu tilstunder og allerede lader sig see, saa dertil er en god Forhaabning, at vore Undersaatter og andre, som det besøge, skulle gjøre et godt Fiskende; nu er at befrygte, at vore Fiender de Svenske skulle overfalde forne Fiskere og tage fra dem deres Gods, hvorfor vi agte at udruste nogne vore Jagte, som skulle ligge udi Marstrand at forbede forne Fiskende for