Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at nu, sidstesinde vor og Rigens Fiender var indfalden udi forne vort Rige Norge, og os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, opbød vore Undersaatter, Knæber, Fogder, Borgere og Bønder at skulle tilhjælpe forne vore Fiender at gjøre Modstand og igjen at forjage, da skal nogre af samme vore Undersaatter paa Toget dem have forseet, saa og en Part aldeles siddet overhørige og ulydige hjemme, eftersom forne Erik Rosenkrands Eder ydermere berette kan, hvorfor vi have befalet forne Erik Rosenkrands form vore Undersaatter for saadanne deres Ulydighed med Rette paa vore Vegne at tiltale; thi bede vi Eder, befale og nu med dette vort aabne Brev Fuldmagt give, at I med det allerførste Eder forsamler udi vor Kjøbstad Bergen, naar forne Erik Rosenkrands Eder tilsigendes vorder, stevnendes for Eder udi Rette alle de, han i saa Maade Noget har til at tale eller at beskylde, tagendes til Eder 12 de fornemste og bedste Tjenere, granskendes og forfarendes al Leiligheden, og siden endeligen dømmer paa hver besynderligen, eftersom deres Brøde og Forseelse findes, og hjælper samme Erik Rosenkrands derudinden saameget som Lov og Ret er, givendes det fra Eder beskrevet, som I ville ansvare for Gud og være bekjendt for os. Fredriksborg 15 August 1564. T. VIII. 101. Afskr. II. 260.
Mads Størssøn, Lagmand i Bergen, Jens Pederssøn [Skriver], Lagmand paa Stegen, N., Lagmand i Stavanger, og Borgemestere og Raadmænd i Bergen, fik Befaling, i næsten de samme Udtryk som i forrige Brev, at dømme dem, Erik Rosenkrands maatte indstevne for Ulydighed og Forsømmelse under Krigen. Fredriksborg 15 August 1564. T. VIII. 102. Afskr. II. 261.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, har ladet berette for os, hvorledes hans Forældre nogen lang Tid siden forleden have givet til Lysekloster et Steenhuus med sin Grund og Tilliggelse udi Bergen, liggendes nedenfor Vor Frue Kirke, og derfor skulde holdes nogen daglige Messer og Begjengelse, hvilken Tjeneste lang Tid har været nedlagt; thi have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Erik Rosen-
