som over bliver af det, som blev forøfret paa Steenvigsholms Slot, og vi os forbeholdet have, hvilket vi ham naadigst unde og give ville, bedendes Eder og begjere, at I det lader ham følge. Det Brev til Lagmændene og andre gode Mænd at skulle tage til dem 12 vore Tjenere paa Bergenhuus og dømme paa dem, som sig paa dette Tog forseet har, saa og fandtes ulydige og gjorde Andre med sig ulydige etc., skikke vi Eder og derhos. Vi have og befalet vor Rentemester at skulle forskikke Eder en Modbog, hvorefter Sildefiskere der udi Eders Len dem rette skulle.. Som I skriver om den Fisk, vor Fiende havde taget fra vore Borgere udi Bergen, Throndhjem og fra Nordfarere, og vort Krigsfolk siden fra Fienderne forøfret, saa og begjerer at vide, hvor med dem holdes skal, som have kjøbt og forhandlet dem til af det Gods, som Fienderne havde røvet og taget, da stille vi Alt det udi Eders eget Betænkende, at I dermed ville handle, eftersom I kunne befinde billigt er, og vort Bedste derudinden ramme, saameget I kunne gjøre med Rette; hvis de svenske Fanger, som er løsgivet og skulle inden en bestenit Tid igjen komme, og dem Randzone er anrørendes, og Eders Fortegnelse om formelder, ere vi vel tilfreds, at vort Folk, som samme Fanger have grebet, mue bekomme hvis Randzone Fangerne have udlovet, om de deraf noget kunne bekomme. Sammeledes som I give tilkjende om en Dom, Borgemester og Raadmænd udi Bergen dømt have imod Hr. Esge Bilde med nogre Biskoppers og Norges Riges Raads Dom om en Gaard, Presten af Manger tilhørt har, hvorfor I er begjerendes, at vi ville lade vort Brev udgaae, saa at samme Prest maatte nyde Gaarden, emeden Hr. Esge Bildes Dom stander ved Magt, da have vi os derom betænkt og synes bedst være, at det dermed paa nogen Tid bliver bestandendes, og naar Leiligheden sig saa begiver, at Landene komme noget til Rolighed, at da den Sag med andre, som man finder sig udi besværet, kunde stevnes udi Rette, og da gaae derom, hvis Ret er. Og efterdi vi forfare, at nogen vore Undersaatter udi denne forløbne Tid dem imod os og Fædrenerige forseet have, ville vi Eder befalet have dem derfor med Rette at tiltale, og alle Sager i saadanne Handel paa vore Vegne til Minde eller Ret at udføre, eftersom Sagerne er til; og bede vi Eder og begjere, at Alting der udi den Landsende, saa og udi Throndhjems Stift og Nordlandene, vilde lade Eder være befalet, og I det vilde bestille, at god Varetægt hol-
