get Universitet, skal han forsørge Sognet med en god lærd Mand til en Capellan, som skikkelig og ustraffelig er udi Levnet og Lærdom, og kan gjøre slig Tjeneste inden Kirken og uden, som en Sogneprest sine Sognefolk pligtig er. Og naar han ikke længer studerer hos noget Universitet, skal han boe hos Domkirken og gjøre Sognefolket i Hammer Sogn slig Tjeneste inden Kirken og uden, som en Guds Ords Tjener bør at gjøre. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 8 August 1564. R. VIII. 539. Afskr. II. 741.
Erik Rosenkrands skulde, efterdi Jochim Beck har berettet, at Nogen skulde tilholde sig nogen Jordegrunde og Eiendom, som med Rette ligger og hører til hans Forlening N., [Munkelif og St. Hans Klostre i Bergen], og derpaa gjøre ham i hans Fraværelse Hinder og Forfang, kalde udi Rette for sig Jochim Becks Fuldmægtige og alle dem, som denne i saa Maade har til at tale, og hjælpe ham hvis Lov og Ret er. Kjøbenhavn 9 August 1564. T. VIII. 95. Afskr. II. 254.
Erik Munk fik Brev paa Vor Frue Kloster udi Oslo, som Jens [Holgerssøn] Ulfstand nu i Værge har. [Mut. mutand. aldeles som Forleningsbrevet ovenfor S. 311]. Kjøbenhavn 9 August 1564. R. VIII. 540. Afskr. II. 742.
Fru Else Ulfstand, Tage Thotts Efterleverske, fik Kvittants, at have gjort Rede for al Indtægt og Udgift, som hendes Huusbonde havde oppebaaret og udgivet paa Baahuus Slot af Baahuus Len og Vigen fra det første han fik samme Slot og til Philippi Jacobi Dag 1563, da Jens Holgerssøn Ulfstand annammede Baahuus; desligeste har hun og gjort Rede for hvis Konningskatter forne Tage Thott har oppebaaret. Kjøbenhavn 9 August 1564. R. VIII. 540. Afskr. II. 742.
Fr. II. V. s. G. t. Vi have med os elskelige Erik Munk, vor Mand og Tjener, bekommet Eders Skrivelse, hvilket vi os have ladet forelæse, saa og derhos forfaret, hvis I artikelviis have ladet optegne og ham befalet os tilkjende at give; og til det første, som I skrive om den svenske Øverste Claudius [Gallus] og andre Fanger, I hid nedsender, da ere de ankomne, og vi have dem ladet annamme og udi Forvaring forordnet. De andre Fanger, som I hos Eder har beholdt, stille vi udi Eders eget Betænkende, hure med dem skal handles, agte og for bedst efter Eders Mening, at efterdi de ikke have holdet dem som Krigsmænd og efter Krigsbrug, at I da lader
