vor Vilje, hure du dig i den Landsende med Alting skal forholde etc.; da efterdi vi ikke vide Leiligheden, have vi tilskrevet os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad etc., at han skal tilskrive os hans Betænkende, hure Altingeste bedst kan bestilles, og om det er raadeligt der udi Steenvigsholms Len at lade det vort Krigsfolk blive beliggendes denne Vinter, som vi did sendt har, eller og det hid ned igjen at forskrive, og hvad Raad der kan findes til Underholdning til samme Folk; thi herfra at skikke hvis Proviant de skulle holdes med, vil falde meget besværligt baade for denne lange Vei, saa og tor Skibe dertil, hvilke i denne Tid herfra ikke kan ombæres. Dog kunne vi hos os ikke besinde, at det skulde være godt samme Folk derfra at førdre for allehaande Forræderi og Indfald, som sig der kunde begive; thi bede vi dig og ville, at du med forne Erik Rosenkrands derom tileens bliver, saa at vi kunne fange Skrivelse og noksom Besked, hvorefter vi os kunne videat rette... Sammeledes efterdi du vedst, hvad Skade og Uret der af er kommet, saa og hvad Fare den Ort Lands udi var, for at vort Huus Steenvigsholm ikke var besat og besørget, som det sig burde, og vor Lensmand der ikke havde sin Værelse, da bede vi dig og ville, at du retter dig efter strax udi egen Person at give dig did ind paa Slottet og efter denne Dag der at holde Huus, og dig forsørger med hvis Nødtørft behov gjøres, saa at, dersom noget ydermere paakommer (hvilket Gud naadelige afværge), at du da kunde holde Huset for vore Fiender, og ville vi hermed have dig samme vort Slot Steenvigsholm antvordet udi en Slotslov og tro Haand, saa du dig derpaa skal lade finde og imod os og dit Fædrenerige dig udi alle Maade bevise, som en ærlig Riddermandsmand bør at gjøre; dertil vi os Altingest ville forlade. Fredriksborg 19 Juli 1564. T. VIII. 72. Afskr. II. 251. (jfr. nedenfor S. 436).
Erik Rosenkrands fik Brev at conferere med Herluf Skave, som i foregaaende Brev til denne er meldt, og derpaa skriftlig sende Kongen Besked derom. Fredriksborg 19 Juli 1564. T. VIII. 73. Afskr. II. 252.
Fr. II. Vider, at efterdi vi have affærdiget vort Krigsfolk, Ryttere og Knegte ind udi Sverige at søge vore Fiender, desligeste forfare, at de Svenske med deres Skibsflaade skulle være forhaanden udi Søen, see vi for godt an, at der paa det Nye
