Fr. II. Hilse Eder alle vore kjære, troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og bo paa vort Land Hisingen, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom I med Eders Fuldmægtige Anders Svode og Svend Anderssøn udi Askumsbog lade give tilkjende, at vore Fiender de Svenske dem flux forstærke paa Grændsen, og true og undsige Eder at ville overfalde, hvorfor I ere begjerendes at maatte fange noget Folk til Undsætning, da give vi Eder derpaa naadeligen tilkjende, at vi allerede have bestilt et Antal Folk, som Eder med det første skal tilskikkes, og forsee os uden Forsømmelse did fremkommendes vorder Eder til Hjælp; thi bede vi Eder alle og hver særdeles byde, at I imidlertid troligen holde Vagt og gjøre samme vore Fiender Modstand af yderste Magt og Formue, eftersom I hertil gjort have, og I vide os og Riget magtpaaliggendes er; og dersom Nogen af Eder med Brandeller i andre Maade har bekommet nogen Skade af Fienderne, ville vi forskaffe det saa, at I med Bygningstømmer og anden Nødtørft igjen skulle behjælpes, saa at I igjen skulle komme til Eders Opretning, Næring og Bjæring, og ville vi være Eder alle og hver særdeles en naadig Herre og Konning og vide og ramme alle Eders Gavn og Bedste, som vi vore troe Undersaatter pligtige ere. Helsingør 6 Juli 1564. T. VIII. 58. Afskr. II. 246.
Fr. II. V. s. G. t. Eders Skrivelse af Bergenhuus, udskrevet den 6 Mai sidst forleden, er os for nogre Dage tilhændekommet, hvoraf vi have naadigst formærket, at vort Folk, som I paa vore Vegne derfra Bergen udskikket have, igjen forøvret og ind have bekommet vort Slot Steenvigsholm; thi bede vi Eder og begjere, at I, eftersom I udi Eders Brev formelder, og vi med os elskelige Jørgen Daa, vor Mand og Tjener, Eder have tilskrevet, ville, det første muligt er, forskikke hid ned til os den svenske Øverste Claudius, Høvedsmand, Sekreteer, Skriver og Befalingsmand med ham og Fangerne, og I ville bestilt, at de vel, eftersom I vide at magtpaaligger, bliver paa Reisen forvaret. Om de andre Fanger, I lade give tilkjende, som skulle være ved 700, stille vi udi Eders eget Betænkende, hure med dem handles skal og de bedst kunne forvares; dersom I have der at arbeide, maatte I dem dertil bruge, eftersom vi forfare,
