Fr. II. V. G. t. Din Skrivelse have vi bekommet, og som du formelder om de 100 Tønder Rug, du af den stralsundske Mand bekommet har, da maa du dermed lade bestaae og ingen Betaling udgive, før du videre Besked derom af os bekommer. Vi have denne Time skrevet og bestilt, at de strax skal forskikke til dig 2 Fenlein Knegte, om Noget paakommer, du da kan have dem der paa Slottet at bruge og gjøre Fienderne Modstand. Sammeledes er det bestilt, at det første Vinden føier, skal du bekomme en halv Kartov, en Kvarter Slange, 1⁄2 Læst Slangekrud, 1⁄2 Læst Kjernekrud og noget Bly. Som du og begjerer at vide, om du maa opbære Pendinge af Undersaatterne for deres Landgilde, da ere vi dermed tilfreds, og ville vi med det første og dig forskaffe hvis Meel og Malt du est begjerendes. Fredriksborg 3 April 1564. T. VII. 678. Afskr. II. 206. – Seddel: Vi have befalet, at du skal bekomme 3 Bøsseskytter og til hvert Stykke 200 Lod. Sammeledes har vi tilskrevet os elskelige Jens Kaas, at han skal flye dig af Elfsborg Brød og l til Knegterne paa nogen kort Tid, til du kan fange den Gjengjerd af Bønderne. Datum ut in literis.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I lader give tilkjende om den halve Kartov, som I have fanget vor Skrivelse om at skulle forskikke til vort Slot Baahuus, og at I derom have talt med os elskelige Povel van Sara og af ham forstandet, at en Slange var ham bedre og nyttigere at skyde igjennem Skandsekurve med; thi bede vi Eder og begjere, at I udi det Sted for forne halve Kartov forskikker til ham 2 Slanger med saamange Lod, som I kunne tænke dertil behov ere, og derhos tilskrive Jens Holgerssøn derom al Besked, at han derefter kan vide sig at rette; thi vi tilforn have ham tilskrevet, at vi forskikke ham forne halve Kartov, og at det maatte med det Første med anden Deel, som I have fanget vor Skrivelse om, eftersom I vide os magtpaaligger, blive affærdiget. Fredriksborg 3 April 1564. T. VII. 679. Afskr. II. 206.
Fr. II. V. G. t. Vi forfare at din Skrivelse, hvor Leiligheden sig med vort Slot Steenvigsholm begiver, og kunne os ikke noksom derover forundre; havde os og vel til det Folk i den Landsende forseet, og paa det Almuen der udi dit Len eller
