nogen Indfald, og vi dog ikke vide Leiligheden, om samme Knegte og Ryttere der kunne fange Underholdning til Mad og Øl; thi bede vi dig og ville, at du strax derom forfarer Leiligheden og siden iligen skriver os til, om forne Regiment Knegte og Geschwader Ryttere der kan bekomme Underholdning til Mad og Øl til Nødtørft, at vi derefter kunne vide os at rette. Sammeledes forfare vi og, at Almuen der ud med Grændsen skulde være meget Underholdning [?] og lette tilsinds, og en Part lader dem høre at ville falde den Svenske til og give til Aarsag, at de saa hardt med Skat skulle være besværede; da er dig vitterligt, hvad for Hjælp vi af dem, siden vi ere kommet til Regimentet, bekommet har, og at den ikke har været saa overmaade stor, at de dem derover har at beklage; bedendes dig derfor og ville, at du udi lige Maade derom tilskriver os al Besked, saa og hvad Tidinge du udi den Landsende formærker, og hure alting sig der begiver, og at du med Almuen handler og Altingest saa bestiller, som du kan tænke os og Riget kan være gavnligst og magtpaaligger. Falkenberg 26 Septbr. 1563. T. VII. 546. Afskr. II. 185.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet din Skrivelse og der[med] hvis Breve, Kongen af Sverige og Grev Peder Brade til vore Undersaatter udi Kongelf tilskrevet har, og bede vi dig og ville, at du tilsiger samme vore Undersaatter og Andre udi dit Len, at de føre af Veien deres Gods og andet hvis de kunne, enten ind i Skaane eller Norge, eller hvor de det bedst kunne have forvaret, og at de dem som ærlige og troe Undersaatter forholde, og for ingen Deel ganger vore Fiender tilhaande, betragtendes den Ed, de os svoret har og med forvant ere; vi ville med det allerførste finde de Raad og Middel, at de skulle blive forløste. Dersom Fienderne brænde deres Huse og Gaarde, ville vi af vore og Kronens Skove komme dem tilhjælp med Tømmer, saa de igjen skulle fange dem bygde. Som du og lader give tilkjende om det Skib, os elskelige Jørgen Rantzow fra Elfsborg til dig forskikket har, da er ikke vor Mening, at du der skulde bygge det aldeles færdig, men aleneste at du saameget lader gjøre derved, at det kunde føres derfra og ind for Kjøbenhavn; bedendes dig derfor og ville, at du strax gjør din yderste Flid og finder Raad at lade forbygge der saa meget paa, som du kan tænke til forne Reise fornøden er, og at du
