var meget forfalden, og paa hans Opfordring føre Tømmer, Næver, Spaan og anden Nødtørft af Skovene til samme Bygnings Behov under Straf som vedbør. Fredriksborg 24 Octbr. 1562. T. VII. 234. Afskr. II. 144.
Til Bønderne af Skiens Syssel, som havde Sagdeler at sælge, at de, siden der var stor Brøst for Sagdeler til vore Møller der udi Lenet, skulde unde os det første Kjøb paa samme Deler og tilbyde Lensmanden dem paa vore Vegne under Straf. Fredriksborg 24 Octbr. 1562. ibid.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at der skal ligge 2 Gaarde udi [dit] Len meget beleiligt hos vort Gods og Frihed, den ene kalden Buluig [Bolvig], og den anden Wmdal [Omdal], udi hvilken Gaard vi selv have Anpart; thi bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne handler med dem, som samme Gaarde eie, at de for fyldeste Vederlag under os deres Rettighed i samme Gaarde, og at du derfor gjør dem fyldeste Vederlag udi andet vort og Kronens Gods. Fredriksborg 24 Octbr. 1562. T. VII. 235. Afskr. II. 145.
Til Jens [Holgerssøn] Ulfstand, Høvedsmand paa Baahuus, at han skal tilstede Korfitz Ulfeld udi Baahuus Len at indkjøbe og udføre saameget Egetømmer, som han selv til hans egen Bygning Behov har. Fredriksborg 24 Octbr. 1562. T. VII. 270. Afskr. II. 152.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I skriver os til og lader give tilkjende iblandt Andet om en Bestilling, som vore Undersaatter der udi Bergen har forhvervet til Eder med Lagmænd at skulle dømme imellem dem og de Amsterdamske om Klein og Grot, som de Amsterdamske skulle bruge vore Undersaatter til Besværing og Skade, og derhos formelder derom Eders Betænkende; sammeledes som I lader tilkjendegive om det vort Brev [ovenf. S. 343), som Borgemester og Raads der sammesteds Fuldmægtige have forhvervet paa nogen Grund og Eiendom, som det Huus, de af os elskelige Christopher Walkendorff have bekommet, paa stander, at de dermed ville tilholde dem 2 hele Gaarde os og Kronen til Skade; saa skal og samme deres Fuldmægtige have beret os nogen Sagefald, som falder der udi Byen, hvilken Beretning I mene ikke at skulle være ret, hvorfor I er begjerendes at maatte bekomme vor Stevning