begjere, at I tilskrive os Eders Betænkende derudinden, og hure Eder synes samme Told kunde staae at bekomme, at os derover ikke skulde vederfares nogen Skjæmt, og hvad Eder derom raadeligst synes, om forne vort Slot Vardøhuus synes os godt være, at I der lader bygge og færdiggjøre paa Husene og Befæstning og derudinden rammer vort Gavn og Bedste, og ikke derpaa gjør formegen Pendinges Spilde, ydermere end I kunde tænke gavnligt og fornøden er. Vi have og formærket, hvis Eder om de Sager, som falder ved Bryggen, synes raadeligst være, og ville vi Eder ikke forholde, at efterdi vi forfare, at vore Undersaatters Privilegier der udi Bergen formelder, at dem af fremfarne Konger er undt og tilladt at mue bekomme Tredieparten af Sagefald, som falder inden Tagmarket, hvilke Privilegier vor kjære Herre Fader og vi udi lige Maade stadfæstet have, da mue og skulle for vore Undersaatter samme Trediependinge af Sagefald nyde, saavidt deres Privilegier formelder, dog skal vor Lensmand alle Sager aftinge og siden vore Undersaatter deres Anpart deraf antvorde, undtaget de Sager, som deres Privilegier udvise Kongen sig forbeholdet har, hvorefter I derudinden Eder kunde vide at rette. Vi skikke Eder herhos vore aabne Breve om Skik og Ordning at gjøre paa det geistlige Gods udi Bergens og Stavangers Capitler, sammeledes til Tydsken paa Bryggen om dem, som myrder, ihjelslaaer og andre Ugjerninger gjør, saa og til vore Undersaatter Borgere og Prester, som Kjøbmandsskab drive i Nordlandene med ulovlig og skadelig Vare, og desligeste om Vildt, som skydes og ødelægges af Krybskytter, af hvilke Breve I ydermere Leiligheden har at forfare, bedendes Eder og begjere, at I dem lader forkynde og siden holder derover, at de ved Magt holdes. Som I og lader begjere, at vi ville unde Eder at mue fange af det forfaldne og øde Kloster Munkelivs Kloster der udi Bergen saa megen Steen, I kunde bygge Eder en Kjelder af udi Eders Gaard der sammesteds, som er afbrændt, da ere vi tilfreds, at I af samme Steen mue tage saa mange, I til forne Kjelder Behov har. Dette have vi Eder paa Eders Begjering ikke villet forholde. Esrom 17April 1562. T. VII. 114. Afskr. II. 113.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, kjær-
