Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/349

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
341
1562.


Undersaatterne udi Bergen fik Brev:

F. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Borgemestere, Raadmænd og menige vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen have nu havt deres Fuldmægtige her hos os og beklaget den store Skade, som de nu nogen Tid siden forleden af Ildebrandsvaade have fanget udi for vor Kjøbstad Bergen, da paa det at forne vore Undersaatter des bedre kunne dem forekomme og deres By igjen opbygge, have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne vore Undersaatter udi Bergen udi 10 samfulde Aar næst efter dette vort aabne Brevs Datum regnendes mue frie være for de 40 Mark Norske, som de til Leding pleie at udgive til os og Kronen aarligen. Og paa det forne vore Undersaatter udi vor Kjøbstad Bergen desbedre kunne til samme deres Byes Bygning Tømmer bekomme, og det ikke af Fremmede skulde udføres, have vi af samme Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at aldeles intet Tømmer, Bord eller Baandstager skal søndenfor Bergen udføres af nogen Fremmede, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, uden hvis Tømmer, som indføres udi vort Rige Danmark til vort eget og vore Undersaatters her sammesteds Behov. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 7 April 1562. R. VIII. 500. Afskr. II. 704.

Om Udueden [?] Fiskevær.

Fr. II. Hilse Eder os elskelige Mads Størssøn, Lagmand i Bergen, Staffen Anderssøn, Lagmand paa Steig, Severin Pederssøn [Skriver], Lagmand i Throndhjem, Jon Simonssøn, Lagmand udi Mandal, Jens Pederssøn [Skriver], Lagmand i Stavanger og Lass Pederssøn, Borgemester i forne Bergen, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Evert Bild, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, har ladet berette for os, hvorledes at han har Tiltale til Eder for en Dom, som I udgivet have, udi hvilken Dom I have fradømt ham paa vore Vegne et halvt Fiskevær kaldet Udueden, og han dertil ikke er lovligen stevnet eller kaldet, som han mener med Urette og Eder selv ydermere berette kan; thi bede vi Eder, at I eller Eders Fuldmægtige retter Eder efter at møde derom for os udi Rette St. Hans Dag Midtsommer over et Aar førstk., hvor vi da ere udi vort Rige Danmark, tagendes med Eder samme Dom og hvis andre Breve og