ges, og samme Optegnelse til os siden forskikke, at vi os derefter kunde vide at rette, hvilket vi Eder ikke ville forholde. Fredriksborg 24 Februar 1562. T. VII. 34. Afskr. II. 97.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som vi nogen Tid siden forleden [ovenf. S. 314] have undt og forlent dig vort og Kronens Len Brunlag Len udi vort Rige Norge med vor og Kronens Part af Kirketiender og Provstesager af samme Len, eftersom dit Forleningsbrev, du derpaa har, formelder, og forfare, at du understaa vil at oppebære Landgilden af nogre Bønder der udi Le- net, som Provsten i Tunsberg med Rette tilkommer, hvilken forne Landskyld vi dig ikke have samtykket, ikke heller vort Brev formelder dig nogen Rettighed dertil at skulle have; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter at lade Provsten udi forne Tunsberg følge Landgilden af alle de Bønder udi Brunlag Len, som høre til samme Provsti og af Arilds Tid der tilligget har, og ingen Hinder gjør ham derpaa eller dig dermed udi nogen Maade befatter. Fredriksborg 24 Februar 1562. T. VII. 35. Afskr. II. 97.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelig hæderlig Mand Mester Frants Berg, Superintendent udi Oslo og Hamer Stifter, har nu opladt denne Brevviser os elskelige Rasmus Hjort Provstiet udi Tunsberg, som han med forlenet var, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Rasmus Hjort maa nu strax fange samme Provsti og det siden udi hans Livstid og saalænge han lever have, nyde, bruge og beholde med al sin Rente og rette Tilliggelse, eftersom forne Mester Frants nu hertil udi Værge har og Provst Laurits [Matssøn] før ham havde, undtagen hvis Tiende og Provstesager, som Provsten tilforn havt har udi Brunlag Len, og nu er udlagt os elskelige Hans Lauritssøn, vor Mand og Tjener, dog saa han skal residere og boe hos Tunsberg Kirke og være Ordinantsen, som om Religionen udgangen er, aldeles undergiven, og gjøre slig Gudstjeneste med Prædiken og anden Deel udi Kirken, som fremfarne Provster før ham gjort har; sammeledes skal han opholde Skolen der sammesteds og af samme Provsties Rente og Indkomst forsørge de Fattige udi Hospitalet med nødtørftige Underholdning. Skal han og aarligen til gode Rede give til os
