Brade, vore Mænd og Tjenere, om samme Gods at skulle møde udi Rette, og han dog ikke mødte; sammeledes har forne Jørgen og Otte Brade paa deres egne og deres Medarvingers Vegne havt vor Forskrift til stormægtige, høibaarne Fyrste Hr. Erik XIV, Sveriges og Gothers Konge, vor kjære Frænde, at hans Kjærlighed vilde lade tilsige forne hans Kjærl.’s Undersaat Nils Krumme, at han maatte møde for os og vore elskelige Danmarks Riges Raad, da ville vi hjælpe begge Parterne til Rette, og forne Nils Krumme ikke er kommet, og forne Jørgen og Otte Brade beklage dem og deres Medarvinger dermed ere forhalet og opholdet, og derfor underdanigst ere begjerendes, at de maatte komme til forne Gods; thi bede vi Eder og begjere, at naar form Jørgen og Otte Brade Eder med dette vort Brev besøgendes vorder, at I da lade dem og deres Medarvinge følge forne Gods, saameget Nils Raffuelssøn tilhørte og høimeldte Konning Hans forne Otte Rud givet har; dersom Nogen kjender dem Rettighed dertil, kunne de det forfølge med Rette, og da derom gange saameget som Lov og Ret er. Kjøbenhavn 15 Septbr. 1561. T. VI. 501. Afskr. II. 81.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi har bekommet Eders Skrivelse, hvorudi I give tilkjende, at I efter vor Befaling har været i Rette med de tydske Kjøbmænd der paa Bryggen udi Bergen, og af Lagmændene og Landsdommere der udi Riget fanget en Dom imod dem, hvilken Dom I os tilskikke, hvoraf vi al Leiligheden har forfaret, og formærker deraf Eders Flid udi vore og Rigens Sager, derfor vi Eder gunsteligen betakker; bedendes Eder og begjere, at I fremfarer med samme Sager, eftersom I dem begyndt har, saavidt I kunne gjøre med Rette; thi vi ikke ere tilsinds Noget derudinden at omdrage eller dem aat indrømme ydermere, end som deres Privilegier formelder. Og skikke vi Eder herhos vort aabne Brev og Mandat til Kjøbmændene paa Bryggen, at de dem efter den Dom, I mod dem fanget har, skulle rette, eftersom I af samme vort Brev videre kunne forfare. Som I og lader give tilkjende om de Falkefængere, der ligge udi Eders Len, og begjerer at vide, om vi ville, at de med de Falke, der fanges, skulle drage hid ind udi Riget eller ei, da ere vi tilfreds, at I annamme af dem hvis Told og Rettighed, de os og Kronen pligtig ere, og siden lader dem med deres Falke passere. Dersom vi ville have nogen af samme Fugle, ville vi Eder
