Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/326

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
318
1561.

Mikkelssøn, kaldes Skyt, har nu havt for os menige Sognemænds udi Vanse Sogn paa Lister aabne beseglede Kaldsbrev, udi hvilket de bekjende hans Fader Hr. Mikkel Skyt at have opladt ham forne Vanse Sogn, og de derfor samtykke og begjere forne Hr. Christopher til deres Sogneprest og Sjælesørger; sammeledes har han Superintendentens udi Stavanger Stift Vidnesbyrd og Commendats, at han kjender ham duelig for en Sogneprest at være Religionen gavnlig; da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at foran Hr. Christopher Mikkelssøn maa fange forne Vanse Sogn og det siden have, nyde, bruge og beholde med al Prestens Tiende og Rettighed, emeden og al den Stund han er Sogneprest til samme Sogn, dog saa han retteligen skal prædike og lære Guds Ord og Evangelium og gjøre sit Sognefolk den tilbørlige Tjeneste inden Kirken og uden, som en Sogneprest bør at gjøre, og dersom Capitel udi Stavanger har nogen Rettighed til samme Sogn, skal det hermed være uforkrænket udi alle Maade. Kjøbenhavn 10 Juli 1561. R. VII. 539. Afskr. II. 688.

Om Fiskeriet udi Marstrand.

Fr. II. G. a. v., at efterdi vi ere komne-udi Forfaring, hvorledes at Gud almægtigste nu har med sin Segen og Benedidelse begavet vort Rige Norge, saa at Silden der under Riget til gaaer, da paa det at de, som samme Fiskeri besøge, mue vide, hvorefter de dem skulle vide at rette, ville vi det saa holdet have, som herefter følger. Først ville vi, at alle udlændiske Kjøbmænd, som for Sildfisket besøgendes vorder, skulle ligge udi vor Kjøbstad Marstrand og ingen andensteds, og der skulle de udgive til os og Kronen deres Aaresild, som er 4 Vol[1] af Aaren og 12 Daler af Læsten til Told af de Sild, de ud af Riget førendes vorder. Skal og ingen fremmede Kjøbmænd, som forne Fiskeri besøger, bruge der nogen anden Kjøbmandskab enten med Slagteri, Smør, Huder, Talg eller andre Vare vore Undersaatter til Forfang og Skade, uden alene hvis de behøve til deres Underholdning den Stund, de der salte og fiske; findes nogen herimod at gjøre, da skal han have forbrudt, hvis han har med at fare. Og skal det være vore egne Undersaatter frit fore at mue ligge der under Landet, hvor Silden meest tilgaaer og der bruge deres Næring og Fiskeri, og skulle de deraf udgive deres Aaresild ligesom udi Marstrand.

  1. Voll, en Old, et Antal af 4 Snese eller 80 Stykker. (Aasens Ordbog).