nere, have nu havt deres Fuldmægtige her hos os og budet dem udi Rette om noget Gods, som forne Jens Splid tilholder sig paa [sine Stifbørns] Hr. Vincents Lunges Børns Vegne, og forne Hans Pederssøn kjender sig ved for sit Odel at være, og berette, at den Sag har været tilforn udi Rette og er udsat for os, efterdi at udi vor kjære Herre Faders Tid er udganget en Stadfæstelse samme Gods anrørendes, dog at forne Stadfæstelse ikke lyder videre end til bedre Beviisninger; da have vi nu ladet tilsige begge Parterne at skulle møde for Eder derom i Rette i vor Kjøbstad Oslo St. Pauls Dag conversionis førstk. med deres Breve og Beviisninger. Thi bede vi Eder, befale og nu med dette vort aabne Brev Fuldmagt give, at I paa samme Tid tager Eder den Sag fore, granskendes og forfarendes al Leiligheden derom, og siden endeligen dømmer dem imellem og efter Norges Lov skiller dem ad med Rette, uanseendes for Stadfæstelse, efterdi den ikke lyder længer end til bedre Beviisning, og hvis I derom dømmendes og for Rette afsigendes vorder, at I give det fra Eder beskrevet, som I ville ansvare for Gud og være bekjendt for os[1]. Emsborg 4 Februar 1561. T. VI. 398. Afskr. II. 64.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vore Undersaatter, Bønderne udi Sandsverv i Tunsberg Len, have havt deres Fuldmægtige hos os og givet tilkjende, at du paa vore Vegne tiltaler dem for Skat at skulle udgive, eftersom andre vore Undersaatter der udi vort Rige Norge, og de mene dem derudinden at skee Uret, thi at fremfarne Konger skulle have givet dem frie for al Skat undtagen den aarlige Landgilde, som de til hver St. Hansdag Midtsommer skulle udgive, og beklage, at de for deres Armod ikke kunne afstedkomme ydermere Skat, som de sige, og du ydermere af dette indlukte Brev, forne vore Undersaatter os tilskrevet har, kan forfare. Thi bede vi dig og ville, at du med det første forfarer Leiligheden, hvad for Breve og Privilegier for vore Undersaatter af fremfarne Konger have, desligeste om deres Armod og Fattigdom er saa stor, som de tilkjendegive, og dersom deres Formue er, at de ikke kunne komme nogen Skat eller Hjælp afsted ydermere end deres rette aarlige Landgilde, at du da omdrager med dem; men dersom de ere saa formuende som andre vore Undersaatter, og ikke have de Breve
- ↑ Jfr. ovenfor S. 174 og Norske Samlinger II. 1 ff.
