Erik Rosenkrands fik ogsaa Skrivelse af samme Indhold;
d. u. s. T. VI. 242. Afskr. II. 37.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi forfare, at mange Falkfængere ligge udi vort Rige Norge og der fange hvis Falke der er, og siden dem udføre af Riget og intet derfor udgiver til os og Kronen. Thi bede vi Eder og begjerer, at I lader forfare, hvormange Falkefængere der ligger udi alt Eders Len, og naar de har fangen Falkene, og Tid er, at de ville dermed af Riget, at I da dem tilsiger, at de give dem til os med alle de Gerfalke og Gertersel, de have fanget, og at I lader Eders eget visse Bud følge dem til os og befaler ham, at han har flittig Opseende med, saa at de ingen af samme Falke sælge eller afsende eller i andre Maade undrykke paa Veien, før de komme til os. Emkloster [ved Skanderborg] Palmsøndag (7 April 1560. T. VI. 246. Afskr. II. 37.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi ere komne udi Forfaring. hvorledes at der skal være nogen Practiker forhænde, saa at nogen af dem ville understaae et eller flere vore Slotte at forraske og indtage udi saa Maade, at de ville indskikke noget Krigsfolk paa de Kjøbmandsskibe og Kofart, som løber igjennem vore Strømme, og dem saa hemmelige, naar de see Tid og Leilighed, sætte udi Land, dermed deres Vilje og Meninge at fuldkomme, hvorfor vi agte for redeligt med Alting at have godt flittig Opseende; bedendes Eder derfor og begjerer, at I bestiller det saa der paa Slottet, at der holdes god Vagt og Varetægt, og at I med Alletingest har god flittig Indseende, som I vide os og Riget magtpaaligger; dertil vi os visseligen forlader. Emkloster 9 April 1560. T. VI. 247. Afskr. II. 38.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare af dit Regnskab, at der har ingen fremmede Skippere, som har med deres Skib besøgt vore Havner og Ladesteder udi Agershuus Len, udgivet nogen Told enten af Deler eller anden Vare, som de har udskibet, uden aleneste de Skippere, som have besøgt ind for vor Kjøbstad Upslog [Oslo], Tunsberg og Salsborg, og vide vi ikke, hvorfor saadan vore og Kronens Told og Rettighed udi
