paa vort Slot Vardberg][1], maa have, nyde, bruge og beholde alt hans Arvegods, som ham tilhører og han udi Værge har, over alt vort Rige Norge, [paa Hetland, Færø og andensteds, hvor det findes under Norges Krone], kvit og fri for al Gesteri, Sagefald, Leding, Visøre og al anden kongelige Rente og Rettighed [med hvad Navn det nævnes kan, som os og Kronen med Rette deraf tilkommer], til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder; uden naar nogen Landhjælp bevilges at skulle gives af Norges Rige, da skulle forne Erik Rosenkrands’s Bønder [og Tjenere] gjøre og give som andre [Adelens] Bønder der udi Riget, som vort Brev, vi ham derpaa givet har, ydermere udviser; thi bede v. d. o. v., at du derefter paa vore Vegne intet befatter dig med nogen af hans Tjenere udi dit Len boendes. Kjøbenhavn 29 Septbr. 1559. T. VI. 139. Afskr. II. 19.
Til Tage Thott og Christiern Munk, at de i sine Len skulde bestille de fleste gode forfarne Baadsmænd, de kunne bekomme, og ved Midfaste Tid forskikke dem hid til Slottet. Kjøbenhavn 30 Septbr. 1559. T. VI. 135. Afskr. II. 19.
Fr. II. V. G. t. Vid at som I skriver os til og er begjerendes, at vi ville forlene Eders Søn med et Kannikedom der udi Oslo Domkirke, da kunne vi det paa denne Tid ikke gjøre, men naar Eders Søn kommer til Alder og har studeret, saa at han kan tjene Religionen, ville vi os derudinden betænke, saa at han maa blive forsørget med sin nødtørftige Underholdning. Esrom Kloster 6 Octbr. 1559. T. VI. 143. Afskr. II. 20.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, Mads Størssøn, Lagmand, Borgemester og Raadmænd udi vor Kjøbstad Bergen og andre Lagmiænd, som til St. Olafs Dag førstk. forsamles udi forne Bergen, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider at os elskelige Jens Tillufssøn, vor Mand og Tjener, har berettet for os, hvorledes han har Tiltale til os elskelige Erik Ugerup, Jens [Pallessøn] Splid, vore Mænd og Tjenere, og Fru Ingeborg [Nilsdatter Gyldenløve], Peder Hanssøns [Litles] Efterleverske for 600 Lod Sølv, som Fru Ingerd [Ottesdatter Rømer] ham lovet til at gjøre hans Bryllupskost med, og han dem ikke fanget har, og hun dog har givet hver af de
- ↑ Hvad her er sat mellem Klammer er tilføiet i Brevet af 2 Septbr. 1559.
