hans Efterkommere det tilkjende, og efter de 20 Aars Forløb skulle Guldnesberg og Moiseberg frit ubehindret uden al Gjensigelse atter komme til Kronen. Disse Artikler skulle de holde, om de ikke ville have forbrudt dette Brev. Eskeberg 26 Juni 1558. R. VI. 621. Afskr. 359–360.
Til de Samme, at Kongen, forat de des bedre kunne bruge det fornævnte Bergverk og holde Heste og Folk, har undt dem to Kronens Gaarde Seslegaard og Nusseborne [Sundsbarm] paa Guldnesberg i Skienssyssel med al Rente og Tilliggelse, til anderledes tilsiges, dog at bygge og forbedre Gaardene og aarlig give deraf sædvanlig Skyld og Landgilde. Dat. som foreg. R. VI. 622. Afskr. 360–361.
Til Christiern Munk, at Kongen paa Jørgen Meners Begjæring har undt denne en Kronens Gaard By ved Skien, mod deraf at give den sædvanlige Landgilde, Tynge og Tjeneste til Kronen. Eskebjerg 26 Juni 1558. T. V. 384. Afskr. 244.
Til Christoffer Valkendorf, at Kongen har bekommet de Lybskes og andre vendiske Stæders Skrivelse om Skomagernes og andre Embedsmænds Besværing paa Bryggen i Bergen. Kopier sendes af Stædernes Skrivelse, Embedsmændenes Supplicats og Kongens Svar til Stæderne. Odense 4 Juli 1558. T. V. 389. Afskr. 244–245.
Tage Thott har givet tilkjende, at han efter Kongens Befaling har været i Rette med Undersaatterne af Viken om den halve Tønde Korn Hesteleie, som de meente at være dem nyt paalagt, og efterdi de have udgivet denne Hesteleie af gammel Tid, ere de tildømte at udgive den fremdeles. Han har ogsaa meldt, at Borgerne i Oddevald og Almuen i Viken ville unde Kongen det Orlogsskib, som de ere taxerede for at udgjøre. Før T. Thotts Skrivelse fremkom, have Undersaatterne i Viken havt deres Fuldmægtige hos Kongen i Aalborg, og begjæret at være frie for samme Hesteleie, klaget, at de skulle give hvert andet Aar 12 Skilling, og begjæret, at de maatte holdes med Gaardfæstning som de have været holdt af gammel Tid, nemlig Fæste hvert tredie Aar og ikke naar Bonden døde. Herpaa har Kongen da svaret, at han ikke vil have dem i Fordrag med samme Korn og Kjør at udgive, og at de skulle fæste deres Gaarde efter Kongens aabne Breves Lydelse, hvori Kongen ikke vil gjøre Forandring. Tage Thott skal derfor opbære slig Rente og Skyld af dem, som de hertil gjort og givet have, og holde
