kunde det maaske faldet til Kronen. Lensmændene skulle derfor strax grangivelig lade forfare over hele sit Len, hvor sligt Gods fremdeles findes hos Nogen, som er kjøbt under Nogen, medens de havde Lenene, og lade det optegne paa klare Registre, og siden indtale det med Retten og forskaffe endelig Dom derpaa, om sligt Gods, som saa kjøbt er og Kronens Rettighed dermed forkortet, ikke bør at komme til Kronen igjen. Dat. som foreg. T. V. 209. Afskr. 214–216.
Peder Hvitfeldt, Erik Ugerup, Jesper Friis, Peder Rosenkrands, Oluf Kalips, Nils Lystrup, Kongens Mænd og Tjenere, Peder Anderssøn, Mads Størssøn, Lorents Olssøn, Nils Anderssøn, Jon Simenssøn, Nils Germundssøn, Lagmænd, Thrond Jonssøn Borgermester i Oslo, Steiner Sivordssøn, Thomas Busk, Jens Klingenberg og Thomis Lassøn, Raadmænd sammesteds, have faaet Befaling til i Oslo at tiltale Peder Hanssøns [Litles] Hustru og Arvinger, fordi han, mens han var Lensherre paa Agershuus, har kjøbt at Kronens Gods af Bønderne. [jfr. ovenfor S. 198.] Deres Dom have de nu givet fra sig beskrevet, men Kongen og Danmarks Riges Raad ere ikke tilfredse med den. Raadet finder, at den Stund Peder Hanssøn har været Lensmand paa Agershuus og har kjøbt Bøndergods, som laa til Agershuus, sig selv og ikke Kongen til Gode, hvorved Kronens Ret og Herlighed er formindsket, da er sligt Kjøb gjort med Urette; og forsaavidt der er dømt, at det Odelsgods, som Peder Hanssøn kjøbte af Kronens og jordegne Bønder og ikke var lovbudt rette Odelsmænd efter Loven, skulde vige til næste og rette Odelsmænd, efterdi at det findes, at Odel ikke var der stevnt eller kaldet i Rette, og Odel ei heller har derpaa klaget, saa tykkes det Kongen, at samme Gods burde være ham tildømt, indtil Odel derpaa talt havde. Ligesaa lyder deres Dom videre, at det Gods, Peder Hanssøn kjøbte, som ikke var Odelsgods, skulde Fru Ingeborg og Peder Hanssøns Arvinger beholde, uden Kongen vilde herefter gjøre derom udi Riget en anden Skik. Og heri tykkes det Kongen, at ham er skeet forkort, efterdi saadant Gods, som Peder Hanssøn saa har kjøbt af Bønderne imod Loven, burde være kjøbt Kongen og Kronen tilbedste, paa det at disses Ret og Herlighed af samme Gods ikke skulde blevet formindsket. Thi beder Kongen dem og vil, at de tiltage sig samme Dom igjen, og lade den være, ligesom den aldrig dømt var, efterdi den findes ikke noksom at være forkla-
