serne sammesteds og kjender al Leiligheden, og strax sende ham ned for at give Underretning. Denne Mand skal ikke være den, der af samme Handel har hørt sige, men som det selv har seet og forfaret og veed grundig Besked derpaa at give. Kongen har i vedlagte Brev skrevet efter Thrond Iverssøn, da han har været Foged paa Vardøhuus og kjender Forholdene, og dette Brev maa strax befordres. Christ. Valkendorf skal ligeledes gjøre sig Flid for at bekomme nogle gode troe forstandige Karle, som kunne sendes til Rusland til den Kjøbstad, hvor de Engelske bruge deres Handel, at de der uformærket kunne forfare, hvorledes det der tilgaaer og hvad de Engelske der foretage, samt hvad ydermere Tidender de der kunne bekomme, og siden give ham vis Kundskab om Alting. Kjøbenhavn 4 April 1557. T. V. 171. Afskr. 204–205.
Til Thrond Iverssøn den nysnævnte Befaling om strax at komme til Kjøbenhavn, med Tillæg at han imidlertid gjør sig Flid med af visse Folk fra hine Egne ydermere at forfare Leiligheden. Dat. som foreg. T. V. 173. Afskr. 205.
Til Jomfru Elsebe Pedersdatter, at efterdi Mag. Gabel Pederssøn, Superintendent i Bergens Stift, paa Kongens Vegne har udlagt hende, som er indgivet i Munkeliv Kloster, af Klostrets Rente til hendes Underholdning Jordleien af Guldsmedstrædet i Bergen 1 Skippund Malt og 1 Skippund Meel, og den aarlige Afgift af Bartskerboden ved Bryggesporden, som er 7 Mark og 8 Skilling, har Kongen nu undt hende at beholde samme Klosters Jordleie til hendes Underholdning i hendes Livstid; naar hun er død, da skal Jordleien uhindret igjen komme til Kronen. Kjøbenhavn 6 April 1557. R. VI. 581. Afskr. 345–346.
Til Christoffer Valkendorf, Befaling at takke Undersaatterne i Bergens Len, fordi de have viist sig godvillige til at udruste de dem paalagte Skibe. Kongen har med Nogle af Raadet, som bedst vide Landets Leilighed, overveiet, hvor det skulde være raadeligst at bestille Skibene, og fundet det bedst at forskrive nogle Skibsmestermænd fra Holland til at opsætte Skibene i Norge, og der faae Folk til at hugge Tømmeret. Skulde Undersaatterne kjøbe Skibe i Holland, fik de maaske ikke Skibe, der vare til Gavn, om Noget paakom. I Anledning af hans Spørgsmaal om, hvor drægtige Skibene skulle være, kan han tage til sig nogle forstandige Mænd, som ere forfarne paa Sei-
