Til Thrond Iverssøn, at udrette Christoffer Valkendorfs
Ærinde med Hensyn til Skibenes Udrustning i de Len, hvortil
han ikke selv kan komme. Dat. som foreg. T. V. 130. Afskr.
194.
Til Jens Tillufssøn, at han skal lade sig bruge under Evert Bild udi samme Handel, naar denne tilsiger ham paa Kongens Vegne. Dat. som foreg. ib.
Til Christoffer Valkendorf. Kongen har bekommet hans Skrivelse, hvori han iblandt andre Ærinder giver tilkjende: 1. om det Skyt, som Kontoret paa Bryggen i Bergen skal have opsat paa deres Kirketaarn, og de det benegte ikke at have gjort; 2. ligesaa at Skomagerne paa Vaagsbunden have udbygget paa Stranden 12 Alen videre end de burde, hvorfor Valkendorf har tiltalt dem for Retten, men opsat Sagen paa nogen Tid, til han fik Kongens Villie at vide. Kongen befaler, at han den Sag forfølger med Retten og forskaffer en endelig Dom derpaa, og forfølger det til Lovsens Ende, og dersom de ikke ville det afbryde, skal han dog ikke gjøre det, førend han fanger videre Besked derom. Da deres Kirketaarn ikke skal være saa stærkt forbygget, at grovt Skyt derpaa kan afskydes, maa han dermed lade bestaae, men dog have god Indseende med Alt, som han veed Magt paaligger. 3. Sammeledes formærker Kongen, at Kong Gustavs Foged af Sverige skal have været inde udi Finland [Finmarken] og der tvunget nogle Finner til at give Skat og Landehjælp, saa og vilde samme Foged bortfæste alle de Ødejorder, som ligge i det Fogderi, som Kongen og Norges Krone tilkommer. Herom har Kongen talt med Christoffer Hvitfeldt, Embedsmand paa Korsør, hvorledes han har holdt med samme Kong Gustavs Foged og de Finner, lydendes at de ikke skulle give nogen Anden Skat eller Andet ydermere, end de af gammel Tid gjort og givet have, og til dem [de Fogder], som de i fredelig Tid gjort have. Valkendorf skal da i lige Maade af sig selv ved den samme Mening tilskrive Finnerne og bestille det med sine Fogder, at Finnerne give deres sædvanlige Landskyld ud efter gammel Sædvane i Fredstid. Ligesaa bifalder han, hvad Valkendorf har bestillet ved sine Fogder om de Ødejorder, saa at den svenske Foged dem ikke bortfæster; dog skal han bestille alt med allerbedste Lempe der i Finland, saa at Kongens Rettighed ikke tabes, og dog intet Opløb eller anden Ulyst deraf kommer. 4. An-
