aarlig betale i Kongens Kammer 100 uforfalskede Jochimsdaler, holde Godset ved Hævd, o. s. v. Kjøbenhavn 26 April 1556. R. VI. 569. Afskr. 340.
Ligesaa fik Jesper Friis Følgebrev til samme Hamars Bønder, som skulle svare til ham, til anderledes tilsiges. Dat. som foreg. R. VI. 570. Afskr. 340.
Jørgen Marsviin fik Forleningsbrev paa Vor Frue Kloster i Oslo, som Christiern Munk hidtil har havt i Værge, indtil anderledes forordnes, uden Afgift under de almindelige Betingelser, samt mod at forskaffe de Jomfruer, som der inde ere og herefter indgives, deres nødtørftige Underholdning til Klæde og Føde. Kjøbenhavn 26 April 1556. T. VI. 570. Afskr. 340.
Følgebrev af samme Dag til Bønderne. ib. 571. Afskr. 340.
Christiern Munks Bestilling paa Agershuus. Da Kongen har tiltroet og befalet ham Agershuus Slot, skal han aarlig gjøre Regnskab for alt hvad han paa Kongens Vegne opbærer og igjen udgiver af Lenet baade Vist og Uvist, at Alt kommer Kongen tilgode, og af den Kjøbmandskabs Handel, han brugendes vorder i Agershuus Len eller andetsteds i Norge, skal Fordelen komme Kongen de 2 Parter tilbedste og Christiern Munk den tredie Part, og al Omkostning og Eventyret skal hver bekoste, som han opbærer af Fordelen. Forresten skal han af yderste Magt og Formue ramme og vide Kongens Gavn. Han skal aarlig have for sin Tjeneste 100 Jochimsdaler, et Stykke Engelst og Klædning paa 10 Karle, som skal følge ham i Lenet og andensteds, og vil Kongen unde ham til fremmed Drik paa Slottet 2 Amer Viin, 2 Fade Pryssing og 6 Tønder Tydskøl. Kjøbenhavn 26 April 1556. R. VI. 571. Afskr. 340–341.
Den Samme fik Følgebrev til Kronens Bønder og Tjenere, som ligge og tjene til Agershuus, at de paa Kongens Vegne skulle svare ham, til anderledes tilsiges. Kjøbenhavn 27 April 1556. R. VI. 572. Afskr. 341.
Ligeledes fik Christiern Munk Følgebrev til Bønderne, som ligge og tjene til Sem Gaard og Tønsberg Len, som Bent Bilde hidtil har havt i Værge. [I de sædvanlige Udtryk]. Dat. som foreg. ib.
Til Christiern Munk, Embedsmand paa Agershuus, at Bønderne i Norge meget skulle besværes med Gaardfæstning, som hvert Aar efter andet mere og mere forøges, og
