med største Flid bespeide nogen af Fribytterne og siden sætte efter dem, saa at han kan overkomme dem, forat man kunde bekomme nogen Kundskab af dem. Kongen har ogsaa overveiet, at det for det Tilfælde de franske Fribyttere mod Foraaret komme under Norge som hertil er skeet saa tidligt, at man for Is Skyld ikke endnu kan lade Skibene løbe ud fra Danmark og under Norge, vilde være godt at lade de Skibe, som indlagte Seddel udviser, ligge i Vinterleie i Bergen, og alt Folket drage fra dem uden saamange Baadsmænd, som kunde tage vare paa dem Vinteren over, og de Knegte, som Kongen har for Aarspenge, saa at disse forblive i Bergen og Christoffer Hvitfeldt forskaffer dem Underholdning i et Huus der, ligesom de nu bespises paa Skibene; med disse Knegte kan man da bemande Skibene og derhos ud af Norge bestille de nødvendige Baadsmænd; Knegtene kunne vaage paa Skibene, og Otto Stigssøn være Admiral og blive ved Skibene Vinteren over. Christoffer Hvitfeldt maa da finde Raad til at udspise Skibene paa Foraaret; Kongen vil inden Vinteren lade føre Malt og Meel til Bergen til Knegtenes og Baadsmændenes Underholdning Vinteren over og til de andre Skibe, som udgjøres af Lensmændene i Norge og Kjøbstæderne, saaledes at hver udfetalier og bemander sit Skib, dog at Lensmændene udgjøre sine Folk med Fetalie til Lensmændenes Skibe, som hertil skeet er. Magnus Gyldenstjerne skal derfor strax forskrive til sig Christoffer Hvitfeldt og raadslaa med ham, Otto Stigssøn og Christoffer Throndssøn om, hvorledes Skibene kunne lægges i Vinterlag, og hvorledes Alting dermed bedst kan handles, og tilskrive Kongen derom, at denne kan rette sig derefter og lade sit Skib David løbe til Bergen med det nødvendige Meel og Malt; Christoffer Hvitfeldt skal forresten bestille Fetalie til Skibene, og herom medfølger Brev til ham.
En Seddel, som kom i dette Brev til Mogens Gyldenstjerne: Forsaavidt Brevet melder, at han undertiden skal løbe i Søen og midtveis mellem Skotland og Norge, da sætter Kongen dette i hans eget Betænkende, hvad han selv deri synes bedst og raadeligst. – En anden Seddel: Kongen forfarer, at han kun har 80 Landseknegte paa Skibene, som ere i Aarspenge, og 10 i Danmark, altsaa ialt 70(!). Mogens Gyldenstjerne skal derfor handle med nogle de andre Knegte, som ere i Maanedspenge, at de ville tjene for Aarspenge og for slig Besolding, som Kon-
