kammer paa Regnskab. Kolding Fredag efter Paaskedag (30 Marts) 1554. R. VI. 556. Afskr. 333.
Oluf Thuressøn fik Brev paa Fosen Gaard, som han nu paaboer, fri og uden Afgift, til anderledes tilsiges. [I de sædvanlige Udtryk]. Kolding Mandag post Misericordiam (9 April) 1554. R. VI. 557. Afskr. 334.
Til Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler. Jens Splid har berettet, hvorledes han paa Vincents Lunges Børns Vegne paa den ene og Hr. Johan Thuressøn og hans Medarvinger paa den anden Side har været for Kansleren Peder Hvitfeldt og nogle andre gode Mænd i Rette om noget Gods i Norge[1], som den sidstnævnte Part kjender sig at have Ret til, hvor da Sagen blev opsat til nu førstkommende St. Hansdag eller og til St. Pauls Dag, da begge Parter skulde møde med sine Breve og Beviisninger. Da Jens Splid nu er i Danmark forhindret og ikke kan komme derop til St. Hansdag, beder Kongen, at Sagen maa opsættes til St. Pauls Dag, som Dommen derom udviser. Kongen erfarer ogsaa, at denne Sag tilforn har været i Rette for Kansleren og gode Mænd, og at de da havde opsat den et Aar, for at der saa skulde gaa en endelig Dom efter de fremlagte Beviisligheder uden alt ydermere Skudsmaal og Forhaling, men Jens Splid beklager sig over, at der dog blev tilstedt den klagende Part at faa Skudsmaal, hvilket ikke synes at være efter Dommen, og Kansleren skal derfor have flittigt Indseende med, at saavel Undersaatterne som Fremmede maa vederfares Ret, og i den nævnte Sag give en Dom beskreven, som han vil ansvare, om samme Sag kommer videre udi Rette. Kolding 14 Juni 1555. T. IV. 411–412. Afskr. 129–130.
Til Hr. Claus Bilde, Christoffer Hvitfeldt og Jesper Friis, at de, da der skal løbe nogle Skalke og Sørøvere under Norge, som skulle lade sig høre at være Fransoser, og dog røve og tage fra Undersaatterne og andre Søfarende, strax skulle udgjøre hver en Jagt og bemande og tilrede den med Skyt, Lod, Krud og andet Tilbehør paa Orlogsviis, og derpaa lade dem i Forening gaa i Søen og holde Strømmene rene for dem, der saaledes besvære de Søfarende og gjøre dem i Landet stor Skade. De skulle dog befale sine Tjenere paa disse Jagter, at de ikke beskadige Nogen, men dersom de kunne overkomme slige Skalke,
- ↑ Jfr. To Herredagsdomme i denne Sag i Norske Samlinger II. 1 ff.
