Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/152

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
144
1551.

bygfaldne, i 3 Aar efter dette Brevs Datum skulle yde sin Tiende til Hamars Domkirkes Bygnings Behov. Alle Kirkeværger skulle rette sig herefter. Kjøbenhavn Mandagen ipso die Galli confessoris 1551. R. V. 534. Afskr. 308.

Til Bønder og menige Almue, som bygge og bo over alt Hamar og Oslo Stifter, at Kongen er kommen i Forfaring, hvorledes de pleie af gammel Tid at give Fjerdeparten af al sin Tiende til fattige Folk,[1] og han har derfor tilskrevet Lensmanden, at han skal skikke 2 Agtemænd, som skalle opkræve samme Fjerdepart af Tienden, og de skulle udgive den til Redelighed, hvis de ikke derfor ville straffes. Kjøbenhavn Mandagen ipso die Galli (16 Octbr.) 1551. R. V. 534. Afskr. 309.

Til Biskop Amund paa Færø,[2] at han med det allerførste skiller sig ved den løse Kvinde, som han, Folk til ondt Exempel, lever med, om ikke Kongen skal lade hente baade ham og hende og føre dem til Bergenhuus. Kjøbenhavn Løverdag efter St. Galli (17 Octbr.) 1551. T. III. 433. Afskr. 93.

Til Peder Hvitfeldt Norges Kansler, Jesper Friis Embedsmand paa Agershuus, Erik Ugerup, Claus Hvitfeldt, Peder Rosenkrands, Otte Brockenhnus, alle Lagmænd Søndenfields samt Borgemester og Raadmænd i Oslo. Da der er Trætte mellem Gregers Ulfstand til Estrup og Søskende paa den ene og Lauge Brahe til Vidskøl paa hans Hustrus Vegne paa den anden Side om Kjøbegods, Panteguds og Vicariegods i Norge, som forholdes hine, har Kongen ladet Stevning udgaa over Lauge Brahe til med Breve og Beviisninger at møde St. Hansdag næstkommende i Oslo, og de skulle derfor til saadan Tid og Sted undersøge og dømme i denne Sag og give Dommen beskreven. Kjøbenhavn Mandag efter St. Galli Dag (19 Oktbr.) 1551. T. III. 435. Afskr. 93–94.

Til Claus Bilde at sende forskjelligt Tømmer til Slotsbygningen paa Nyborg. Thorsdag efter Simonis et Judæ Dag (29 Octbr.) 1551. T. III. 441. Afskr. 94.

Til [Lensmændene over de fire Hovedlen] Claus Bilde, Christoffer Hvitfeldt, Jesper Friis og Christoffer Galle. Ligesom i Feiden de forledne Aar mellem de Engelske og Skotske mange

  1. Den saakaldte Bondelod, som Almuen ellers efter gammel Ret beholdt selv, imod at forsørge sine Fattige; jfr. bl. A. ovenfor S. 132.
  2. Den sidste katholske Biskop paa Færø Amund Olafssøn (ovenf. S. 41), der altsaa længe overlevede Reformationen.