dømme derpaa o. s. v. Kjøbenhavn Onsdag efter St. Knud Konnings Dag (15 Juli) 1551. T. III. 386. Afskr. 79–80. (jfr. ovenfor S. 125.]
Til Claus Bilde, at Gert Rytter, Borger i Lybek, har berettet, at hans Skib og Gods er strandet der i Baahuus Len; han skal derfor lade ham erholde alt det Gods, som er bjerget eller kan bjerges, for en skjellig Bjergeløn, og ikke gjøre ham nogen Hinder derpaa. Kjøbenhavn St. Margarete Dag (20 Juli[1]) 1551. T. III. 392. Afskr. 80.
Dom mellem Hr. Lauge Brahe og Gregers Ulfstand og hans Medarvinger. For Kongen have underskrevne Dag, i Nærværelse af Hofmesteren Esge Bilde Ridder, Kansleren Johan Friis, Hr. Anders Bilde, Hr. Claus Bilde, Riddere, Knud Gyldenstierne, Hr. Peder Skram, Hr. Mogens Gyldenstierne, Byrge Trolle, Jørgen Lycke, Tage Thott og Claus Urne, Rigsraader, mødt Gregers Ulfstand, Lauge Ulfstand og andre Hr. Truid Ulfstands Arvinger paa den ene Side, og i Rette stevnet Hr. Lauge Brahe Ridder paa sin Hustrus Vegne paa den anden Side for Arv efter deres Broder Nils Ulfstand, og berettede Gregers Ulfstand og hans Medarvinger, at hans Fader tilforn havde Hr. Lauge Brahes Hustru Fru Gøryld[2] til sin Ægtehustru, og de havde Barn sammen, nemlig forne Nils Ulfstand, og han var død, og efter ham tilfaldt Fru Gøryld og Hr. Truids Børn Arv; de havde tit og ofte tilbudt Hr. Lauge Brahe, at han paa sin Hustrus Vegne vilde være til Skifte med dem om denne Arv og annamme, hvad deraf medrette kunde tilkomme ham, uden at han dog havde villet dette, og hindrede dem derved i at slutte det Skifte, som var dem imellem indbyrdes. De beviste derhos, at Sagen havde været til Landsthinget og derfra var henviist til Kongen, og de satte derfor nu i Rette, om Hr. Lauge Brahe ikke burde annamme samme Arv. Hertil svarede Hr. Lauge Brahe, at han ikke var lovlig stevnet og skjød paa, at han ikke havde sine Breve og Beviisninger tilstede. Paa Grund af denne Hr. Lauge Brahes Indsigelse, blev Sagen opsat til idag 6 Uger, da begge Parter skulle møde med deres Breve og Beviisninger, Jordebøger og Registere, som vedkom Sagen, og da lide og undgjelde efter Lov og Ret, og begge Parter være for-
