gen tilskrevet denne, at han forud giver saadant Varsel, og Peder Hanssøn skal derfor tilholde Almuen, at møde frem ved Visitatserne, at lade sig undervise i Guds hellige Ord og Evangelium og til sine Sjæles Salighed. Angaaende de Huffmændsprovster, hvorom Mester Frands har været hos Kongen og begjæret, at der maatte forskikkes Prestemænd til samme Befaling, da maa han efter den Leilighed og Skik, som Kongen af hans Skrivelse forfarer og Christiern Munk har givet tilkjende, dermed holde det som det tilforn har været. Kongen formærker ogsaa af hans Brev den store Uskikkelighed, at Kannikerne ved Oslo Domkirke overgive sine rette Kannikeresidentser og lade dem forfalde, og opbygge andre Gaarde i Byen og dem agte til deres Arvinger; herom sendes nu Brev til Kannikerne, at de 12 Kanniker, som altid skulle boe hos Domkirken og opholde Tjenesten, skulle altid være der tilstede, og hver holde sin Kannikeresidents ved god Hævd og Bygning, under Fortabelse af Kannikedømmet, ligesom de derhos skulle staa tilrette for Forsømmelserne paa Bygningerne. Dette skal Peder Hanssøn paasee. Denne har ogsaa skrevet om og desuden ladet Christiern Munk berette om den store Skade, Kongen og Norge har af den onde Mynt, som er gangbar der i Landet. Dette har Kongen overveiet med nogle af Danmarks Rigsraad, men kan „for nogen mærkelige Aarsage Skyld“ ikke for Tiden gjøre nogen Forandring deri; i Fremtiden vil han tænke paa at gjøre en Skik derpaa, som kan være ham og Riget og Indbyggerne gavnligst. Kjøbenhavn Løverdag efter vor Frue Dag Visitat. (4 Juli) 1551. T. III. 382. Afskr. 74–76.
Til Norges Kansler Peder Hvitfeldt. Han har med Kansleren Johan Friis tilkjendegivet, hvorledes Nils Stub i Oslo en Tid med Biskoppens og Kapitlets Samtykke har haft noget Gods af Mariekirken i Brandsdal, som kaldes Viisøer,[1] men nu har opladt det til Peder Hvitfeldt. Kongen tillader efter hans Begjæring, at dette Gods, der aarlig renter 30 Mark i rede Penge og i Landskyld 2 Deger Huder, med al den Rettighed, som Nils Stub har haft, for Eftertiden maa tilligge Peder Hvitfeldt og hans Efterfølgere som Provster ved Mariekirken. Kjøbenhavn Løverdag efter vor Frue Dag Visitat. (4 Juli) 1551. T. III. 383. Afskr. 76–77.
- ↑ Her menes Gudbrandsdalen og Visøren deraf, som allerede fra gammel Tid var en Rettighed for Mariekirken i Oslo; jfr. Dipl. Norv. IV. No. 628 og 630.
