Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/126

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
118
1549.

det ikke er imod Guds Lov, og Kongen dog har ladet Ordinantsen udgaa, at Ingen skulde komme sammen nærmere end i tredie og fjerde Led for en christelig Politi, tillader han herved, at de maa blive sammen i Ægteskab og deres Børn regnes for ægte Børn. Dog skal Ordinantsen hermed være uforkrænket i alle Maader. Nyborg Slot St. Martini episcopi Dag (11 Novbr.) 1549. R. V. 526. Afskr. 302.

Christoffer Faldwather tillades at bruge og beholde Kronens Gaard i Listerlen, kaldes østre og vestre Brændzfjord [Bringsjord] i Lyngdal med alt tilliggende Fiskeri og Andet, for Livstid, mod at bygge Gaarden o. s. v. give den sædvanlige Landskyld, Leding og anden Rettighed, og være Kongen og Hertug Frederik huld og tro, Lensmanden i Listerlen hørig og lydig samt ei forhugge Skovene. Odense St. Thomæ apost. Aften (20 Decbr.) 1549. R. V. 527. Afskr. 302–303.

Otto Stigssøn, Embedsmand i Lister Len, fik Brev til Eske Bilde. Otto Stigssøn har været hos Kongen og tilkjendegivet, at Skotterne med deres Orlogsskibe ligge under Norges Side, og der haardelig og utilbørlig behandle Kongens Undersaatter og andre søfarende Mænd, og vare komne der strax efterat Kongens Skibe vare løbne derfra. Otto har ogsaa en Optegnelse hos sig, hvorledes der af Norge skal udgjøres Skibe, som kunne afværge slig Hinder for Næring og Seilads, og der skulle ligge i Vinterlag. Kongen har nu dermed affærdiget ham til Eske Bilde „efterdi I vide den Lands Leilighed og det lade Eder alt forstaa.“ Naar han har hørt Otto Stigssøns Mening og overveiet Sagen med Andre, skal han sende Kongen sin Betænkning med Otto, og Kongen vil da med denne sende sit Svar tilbage. Otto Stigssøn har ogsaa tilkjendegivet, at der ikke er nogen Kjøbstad i Lister Len, og foreslaaet at anlægge en saadan paa et beleiligt Sted ved Strandsiden, „som han veed Eder det at nævne, efterdi der ikke kan lægges noget Slot, paa det at dersom der komme nogen modvillige Skalke, at man da kunde paa en snar Tid tilhobe samle 100 eller 200 Karle af samme Kjøbstad,“ og skal der ikke ligge nogen Kjøbstad ved samme Sted nærmere end 18 Ugesøes. Ogsaa herom skal Eske høre Otto Stigssøns Forslag og meddele Kongen sin Betænkning, og desuden tale derom med nogen Borgere i Kjøbenhavn, og forfare hvad Trøst de give dertil. Hvis der skal anlægges en Kjøbstad, vil Kongen give dem, som ville boe der,