nederste hvide, ligerviis som i dette Brev malet stander.[1] Dog Kongens og Kronens fri Bondegods og Kjøbstedsgods dermed uforkrænket i alle Maader. Ingen skal derfor hindre ham eller gjøre ham Forfang i nogen Maade. Kjøbenhavns Slot vor Frue Dag Visitationis (2 Juli) 1549. R. V. 525. Afskr. 300–301.
Mads Skriver, Slotsskriver paa Agershuus, fik Brev ad gratiam paa et Kannikedom til St. Karine Alter i Hamers Domkirke, som Hr. Halvor Olssøn tilforn i værge havde, dog at han skal bygge og forbedre Residentsen, lade sig bruge i Kongens Tjeneste og være ordinantsen undergiven. Cum claus. consvet. Kjøbenhavn Løverdag efter vor Frue Dag Visit. (6 Juli) 1549. R. V. 525. Afskr. 301.
Peder Hanssøn paa Agershus fik Brev, at Kongen har omdraget med ham 200 Daler, som han efter sit Registers Lydelse har oppebaaret af den „Visitats“ af Oslo og Hamar Stifter, som Kongen tilkom efter Biskop Hans Reff. Kjøbenhavn Søndag post visitationis Mariæ (7 Juli) 1549. T. III. 74. Afskr. 51–52. R. V. 525. Afskr. 301–302.
Brev til Bønderne i Marker, at deres Fuldmægtige paa deres Vegne have tilkjendegivet Kongen, at de finde sig besværede og ikke ville holde den Foring, som de hidtil have ydet, men beraabe sig paa nogle medsendte Privilegier, som Hertug Frederik for en Tid siden havde bevilget og samtykt i Oslo. Kongen har undersøgt disse og desuden Norges Lov og fundet, at de fra gammel Tid og efter Loven ere pligtige hvert tredie Aar at udgjøre Langskib og Udfærdsleding, som Loven klarlig melder, hvilket var dem meget mere til Tynge og Beskatning; de skulle derfor udgive samme Foring og Andet til gode Rede, som hidtil, og derved vise sig som tro Undersaatter. Findes der Nogen blandt dem, som have gjort nogen Forsamling eller Oprør mod Kongens Lensmand, da skulle de hjælpe til at fælde dem til Straf derfor, forat de Uskyldige kunne være umistænkte. Peder Hanssøn paa Agershuus har faaet Befaling til at indstevne samme Ulydige og oprørske til Lagthing St. Paulsdag i Oslo, og der skulle ogsaa de, der have Noget at tiltale Peder Hanssøn for, faa Ret efter Loven. Udat. (1549?). T. III. 74. Afskr. 52.
- ↑ Jfr. Dansk Adels-Lexikon I. 833–34, hvor man efter Registranten har læst Lindstrup istedetfor Liudstrup, og derfor antaget han forskjellig fra Nils Lystrup, der nævnes senere S. 346 og gives et noget forskjelligt Vaaben.
