og han skal derfor mare sig Flid med at udspørge Bønder og Andre om sagens Leilighed, forat der engang for alle kan gjøres en endelig Skik derpaa. Koldinghuus St. Pauls Dag conversionis [25 Januar] 1549. T. III. 11. Afskr. 49.
Brev om det Samme til Bergens Borgere. De skulle til Søndag Misericordia sende sine Fuldmægtige til Kjøbenhavn med alle Breve og Beviisninger, som kunne komme dem til Hjælp i Sagen. Dat. som ovenfor. ib.
Christoffer Anderssøn paa Jomfruland fik Brev ad gratiam paa den Gaard paa Jomfruland, hans Hustrus Fader nu sidst afdøde, dog at give aarlig deraf den Leding, Landskyld og anden Rettighed, som der pleier af at gaa, bygge og forbedre Gaarden, være Kongen, Hertug Frederik og Riget huld og tro, og ikke hugge mere i Gaardens skove end til sin skjellig Ildebrand og Gaards Bygnings Behov, og være Lensmændene hørig. Cum claus. consvet. Kolding Thorsdag efter Scholostica. (14 Februar) 1549. T. III. 20. R. V. 520. Afskr. 50. 298.
Den Samme lovet samme Tid at skulle fornøie Peder Hanssøn paa Kongens Vegne nu St. Hans Midtsommersdag 50 Daler til Gaardfæstning. ib.
Matthis Anderssøn, Borger i Oslo, fik en Forskrift til Stig Porss, at denne hjælper ham til at erholde nogen Gjæld 20 Lod sølv og ½ Stykke ledisk af Rasmus Skriver, som boer i hans Len og belaa Matthis Anderssøns Datter. Udat. (1549?). T. III. 61. Afskr. 50.
Christoffer Hvitfeldt, Høvedsmand paa Bergenhuus, fik Kongens Kvittans paa dette efterskrevne Guld, som er 331½ dobbelte Dukater, 4 Portugaleser, 77 Engelotter, 5 spanske Realer, 2 Rosenobler, 1 Henricusnobel, 2 Skotskroner og 256 Guldgylden, som han har antvordet Kongen selv tilhaande i hans Naades eget Kammer her paa Kolding paa Regnskab af Bergen Cum. claus. consvet. Kolding Søndag Invocavit (10 Marts) 1549. R. V. 520. Afskr. 298.
Hans Medsker van Karlsborlg fik Brev paa en Gaard i Norge paa Samsberg[1] ved Navn Laarø, som han nu selv boer paa, for Livstid; han skal være Hertug Frederik huld
- ↑ Betyder maaske her kun Sandshverv. Ellers var Samsberg eller Samsonsberg Kobberverk, ogsaa Sandswerffen kaldet, det ældste Bergverk i Norge, hvis Beliggenhed i Sandshvervs Prestegjeld har været tvivlsom. (jfr. Brünnich Efterrem. om Norges Bjergværker 33, 48, 272 o. fl. St. Krafts
