drage imod Granmar og hans maag; han havde mænd fra alle de riger, som han før havde lagt under sig. Og da maagene spørger dette, samler de folk i sit rige, og til deres hjælp kommer kong Hågne og hans søn Hilde, som raadede for Østergautland. Hågne var fader til Hild, som kong Granmar havde til hustru. Kong Ingjald paa land med hele sin hær og havde meget større hær. De kjæmpende seg sammen, og kampen var haard; men da man havde kjæmpet en kort stund, flyede de høvdinger, som raadede for Fjadrundaland og Vestergautland og Nærike og Aattundaland, og hele den hær, som var kommet fra disse lande, og de fór til sine skibe. Derpaa kom kong Ingjald i stor nød, fik mange saar og kom sig derefter paa flugt til sine skibe; men der faldt hans fosterfader Svipdag Blinde og begge hans sønner, Gautvid og Hulvid. Kong Ingjald fór efter dette tilbage til Upsaler og var ilde tilfreds med sin færd; han tyktes at finde, at den hær var ham utro, som han havde fra de deler af sit rige, som han havde vundet ved hærfærd. Efter dette var det stor ufred mellem kong Ingjald og kong Granmar. Da dette havde gaaet saa i lang tid, fik begges venner det bragt dertil, at de skulde forliges; kongerne Ingjald og Granmar og hans maag Hjårvard aftalte stævne mellem sig, mødtes og gjorde fred indbyrdes; den fred skulde vare mellem dem, saalænge de tre konger levede; det blev styrket med eder og forsikringer. Vaaren efter fór kong Granmar til Upsaler for at blote, som
Ingjald gjør fred med Granmar og hans maag Hjårvard.
