han vilde da give Oden Upsaler og de herreder, som ligger der til, og lade kalde det Tiundaland[1]. Men Svearne forbød ham det, og det blev da intet blot af. Derpaa døde kong Aun, og er han haugsat ved Upsaler. Det kaldes siden Aane-sott, naar en mand dør af ælde uden sygdom. Saa siger Tjodolv:
Endelig kunde
i Upsaler
Aun faa føle
aane-sott.
Langlivet han
leve skulde
anden gang
som en unge.
da af odden
paa oxehorn
sønners drabsmand
drak liggende.
Men mjødhornet
mægtede ikke
østerkongen
op at holde.
26. Aun den gamles søn hed Egil, som var konge i Svitjod efter sin fader; han var ingen hærmand og sad hjemme i ro. Tunne hed hans træl, som havde været fehirde[2] hos Aun den gamle. Men da Aun var død, tog Tunne meget løsøre og gravede det i jorden. Da Egil var bleven konge, satte han Tunne blandt de andre træler; det likte han slet ikke og løb bort, og med ham mange træler. De tog nu op det løsøre, han havde skjult, og han gav det til sine folk, men de tog ham til høvding. Siden drev mange onde mennesker til ham; de laa ude i skogene, og stundom løb de ind i bygdene og rante eller dræbte folk. Da kong Egil fik vide det, fór han med sine mænd for at lede efter dem. Men da han en aften havde taget natteherberge, kom Tunne med sin hær over dem uventet og dræbte mange af kongens mænd. Da kong Egil merkede ufreden, vilde han gjøre modstand og satte sit merke op, men mange af hans hær flyede fra ham. Tunne og hans mænd søgte djervt imod; da havde kong Egil intet andet Vilkaar end at fly. Tunne forfulgte de flygtende lige til skogen; siden fór han tilbage til bygden, herjede og rante og fik da ingen modstand. Alt det gods, som Tunne tog i herredet, gav han sine mænd; deraf blev han vennesæl og fik stor folkehjælp. Kong Egil samlede hær og fór til strid imod Tunne; i kampen lik Tunne seier, men
