7. Kong Halvdan drømte aldrig; det tyktes ham underligt, og han bar det for den mand, som er nævnt Torleiv den spake, og søgte om raad, hvad han skulde gjøre ved det. Torleiv fortalte, hvad han gjorde, naar han ønskede at vide nogenting forud, at han fór at sove i et svinebol, og da slog det altid til, at han drømte. Ogsaa kongen gjorde det, og da fik han denne drøm: han syntes, at han havde meget god haarvext, og hans haar var fuldt af lokker, nogle saa side som til jorden, nogle til midt paa leggen, nogle til knæet, nogle til lenderne, nogle til midjen, nogle til halsen, nogle ikke mere end sprungne ud af issen som knuder; men hans lokker havde alskens farve, dog seirede én over alle andre i fagerhed, lyshed og storhed. Han fortalte denne drøm til Torleiv; men han tydede den saa, at en stor afkom vilde stamme fra ham, og den skulde raade landene med stor hæder, men dog ikke alle med lige stor, men af hans æt vilde én mand komme, som vilde være større og herligere end andre, og det holder man for sandt, at den lok tydede paa kong Olav den hellige. Kong Halvdan var en vis og retfærdig mand; han satte love og holdt dem selv og lod andre holde dem, saa at overmod ikke skulde afskaffe lovene; han gjorde ogsaa selv saga-tal[1] og fastsatte visse bøder for enhver efter hans byrd og stilling. Dronning Ragnhild fødte en søn; han blev øst med vand og kaldt Harald. Han blev snart stor og smuk; han voxte der op og blev snart en idrætsmand og vel forstandig; hans moder elskede ham meget, men faderen mindre.
8. Kong Halvdan havde juleophold paa Hadeland. Der hændte en underlig ting julaften, da mændene var gaaet tilbords og det var en mængde mennesker tilstede, at der svandt al mad og alt øl bort fra bordene; kongen sad efter harmfuld, men alle de andre søgte hver til sit hjem. Men for at faa vide, hvem som voldte dette, lod kongen tage en Finn, som var tryllekyndig, og vilde nøde ham til at sige sandheden; han pinte
- ↑ «Sage-tal», beregning af mandebødernes fordeling mellem den forurettedes og forbryderens slegter.
