Granberg, Göteborgs Hist. och Beskr. D. 1 samt Prindsen
af Hessens egne Memoires sur la campagne de 1788 Copenh.
17B9. 8.
I Krigen i hint Aar skulde en stor Patrouille af
Aalske Compagni fra Hallingdal gjøre et Streiftog
indover den svenske Grændse. Der stødte de paa en
flere Gange talrigere Trop Svenske, som ganske omringede
Hallingerne. Da traadte en Soldat, Anders
Brattegaren fra Hols Sogn frem og raabte: „Enten
faar vi alle give os, eller ogsaa faar vi alle gjøre,
ligesom jeg.“ Dermed tog han Geværet, vendte det
om helt over Løbet og slog om sig til alle Kanter
med Kolben. De andre gjorde ligedan, og paa den
Maade brød de Ringen, slap ud og ilede i fuldt Sprang
afsted til Sine igjen. Da de kom til Hovedvagten,
fik Officeren see, at Anders Brattegarens Bajonet var
borte, og skjændte paa ham derfor. „Det var vel i
Basketaget paa Skoven det“, sagde Brattegaren, „og
jeg faar vel Lov til at reise tilbage igjen og finde
den, der skal den ikke faa ligge.“ „Ja“, sagde Officeren,
tør du driste dig afsted alene faar du vel saa
Lov.“ Anders løb afsted og kom virkelig helskindet
tilbage med sin Bajonet.
I samme Krig var der en anden Halling, en af Villands-Ætten, Svein Skattebøl, som ikke havde Lyst til at være med i Ilden. Han lod derfor, som om han var syg og laa stadig i Sygehuset i Byen. Det
