Efter nogle Meddelelser i Bergens Tidende 1872 No. 52.
Der er Intet iveien for at dette Sagn kan indeholde nogen
Virkelighed. At man i Steinsdalen fortæller, at Tyrken gjødede
Mennesker for at æde dem, maa ikke forundre Nogen, naar man
erindrer, at Almuen i selve Christiania og Omegn har troet
Saadant og det ikke alene i 1813 (Pavels’s Dagbøger, Bergen
1864, S. 112–113), men endog saa sent som i 1869 (see f. Ex.
Morgenbladet for 17 Sept., Aftenposten 16 Sept. 1869 o. s. v.)
En dansk Apotheker Claus Seidelin († 1782) gjorde i sin Ungdom Reiser i flere af Europas Lande, og kom i 1724 ogsaa til Potsdam. Han saa der det bekjendte Grenaderkorps af svære og høitvoxne Karle, som Frederik Vilhelm den Første havde samlet sig ved Hververe fra alle Kanter. Han fortæller herom i sine interessante Erindringer:
„Jeg fik Paraden ret godt at se, og maa tilstaa, at det var værdt og kosteligt at see, thi alle disse Folk var ligesom Kjæmper, deres Gevær var efter deres Størrelse indrettet, og de exercerede fortræffeligt. Efter Paraden besøgte jeg den største eller Fløimanden af disse Grenaderer, hvis Navn var Jonas, og som var en Nordmand, følgelig en Landsmand. Han viste mig sine Handsker, som vare saa store, at jeg kunde stikke min Haand i hver Finger og sine Sko, som vare mere end en halv Alen lange. Denne Jonas havde temmelig store Drenge i Potsdam ofte den Leg med, at de opreiste kunde løbe imellem hans Ben, men da han engang var kjed deraf, og en maadelig Dreng
