S. 5. Sagnet, om at der har været holdt Thing paa Isen af et Vand i Hallingdal, tør ansees for en Erindring om en i sin Tid baade i Norge og Sverige udbredt Skik. Den berømte svenske Forfatter Olaus Magnus har nemlig i sin Hist. gent. Septentr. et helt Capitel de nundinis glacialibus eller Markeder paa Isen, hvor særlig Markederne paa Mælaren ved Strengnes samt i Oviken i Jemteland omhandles.
S. 54–55. Med Sagnet om „Krigen 1658“ kan jevnføres følgende Notitser, som ere mig meddelte af Y. Nielsen. Ved en Befaring af Grændserne mellem Orkedalen og Østerdalen i 1704 oplyste en af de tilstedeværende gamle Mænd, Anders Skamfred, „at hans Værfader var Lagrettesmand paa den Markegang, som skede, da de Svenske havde Throndlagens Len inde, og da blev gjort en Ild ved Holtevadet, hvilket Sted han derefter anviste.“ Ved Befaringen 1704 blev ligeledes tændt Ild ved alle Steder, som skulde være Grændsemærker. – Hvad angaar de til svensk Krigstjeneste udskrevne Thrøndere o. s. v. haves nogle Efterretninger fra det svenske Rigsarchiv. Udskrivningen begyndte 19de Juli 1658; Stjørdalen var det eneste Sted, hvor Bønderne gjorde Modstand. I September 1658 vare i Hudikswall 800 Norske indkvarterede paa en Ø, for at de ei skulde rømme; endel af dem rømte ogsaa virkelig fra Sundswall. Ved Kongebrev af 23de Juni var det bestemt, at disse udskrevne Norske skulde sendes til Lifland, og Officererne fik senere ud paa Aaret Ordre til at gaa til Garnisonen i Reval.
