selv anser et bestemt Forhold mellem Egtefællernes Formue nødvendigt, saa indsees der ingen Grund til at undtage dette mere end alle andre formueretlige Forhold fra den kontraktmæssige Raadighed i den fulde Udstrækning. Og hertil kommer end videre, at selve 5–2–20 mere synes at forudsætte, at det virkelige Forhold vil blive lagt til Grund ved Specisfikationen, end direkte at befale, at saaledes og ikke anderledes skal det være. Hvad Art. befaler, er, at Beviset i det omhandlede Tilfælde skal føres paa den angivne Maade, nemlig ved skriftlig Optegnelse. At for Resten her 5–4–3 og 4 i alle Fald efter sit Princip maa komme til Anvendelse, er en Selvfølge. Og lige saa liden Grund er der til at antage, at der efter Loven skulde være noget imod at fraskrive sig Valget og altsaa gjøre Specifikationen kontraktmæssig forbindende. Thi der handles ikke her om et Forhold, hvori Loven har villet særskilt betrygge den ene Part lige over for den anden, da det jo ikke kan vides, hvem af Egtefællerne kommer til at overleve den anden; heller ikke har Loven paa nogen Maade tilkjendegivet sin Interesse i at netop den Længstlevende faar en Fordel lige over for den Afdødes Arvinger saaledes at det ikke skulde staa i dennes Magt ex ante sacto at fraskrive sig den. Man synes derfor med god Føje at kunne slutte til Egtepagters Lovlighed deraf, at Loven ikke forbyder dem.
De nærmere Undersøgelser om dette Forhold om og hvor vidt ogsaa Mandens Bestyrelse af det fælles Bo kan ophæves (se 3–19–38, 5–3–23, 5–4–18), samt hvad Indflydelse Forholdet til Kreditorerne maa tillægges, kan Tiden ikke tillade os denne Gang at medtage.
Ligeledes maa vi for denne Gang stanse ved Lovbogen, uden at kunne indlade os i nogen Undersøgelse om, hvad Indflydelse den sednere Lovgivning, navnlig Forudsætningen i Bevillingsanordningerne, i Forbindelse med den Omstændighed, at man i de sjeldne Tilfælde, hvori man har oprettet Egtepagt, saa vidt vides altid har søgt kongelig Konfirmation paa dem, – maa tillægges paa det sidst opkastede Spørgsmaals Besvarelse for vor nu gjældende Rets Vedkommende, en Undersøgelse, der ogsaa for det videnskabelige Resultats Vedkommende kun vilde give ringe Udbytte.
