Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
110
Sofus Bugge.

melvei ikke blot ned til Underverdenen, men ogsaa op til Gudernes Boliger, „Regnbuen er Dag-Broen mellem Guder og Mennesker, Melkeveien den natlige“ (Kuhn norddeutsche Sagen 247. 2 Anm.); over den fare ogsaa de straalende Guder paa sit natlige Tog, og efter dem faar den Navn (se Grimm Mythol. 138. 330. ff. 1214); den store Bjørn eller Karlsvognens Stjernegruppe, forbi hvilken Melkeveien hos Kuhn norddeutsche Sagen Gebr. No. 425 kaldet wågenpat d. e. Vognveien) drager sig, er da snart den Vogn, der fører Skyggerne til Del, nederl. hellæwagen (Grimm Myth. 762), snart ren, hvorpaa Odin eller en anden Gud farer frem, nedell. Woenswagen (Grimm 138), Irmineswagen (Grimm 329). – Lignende mythologiske Forestillinger forbandt ogsaa Inderne med Melkeveien; jeg henviser herom til Kuhns Afhandling i Zeitschr. f. vgl. Sprachf. II. 311 ff.

Om vor Gjallarbro minder den smale Bro i Purgatorium, hvorover Sjælene maa vandre, der omtales i engelske Viser og Legender; saaledes i en nordengelsk Vise („Skrækkens Bro, ei bredere end en Traad“), i Legenden om Thurcill (Wright St. Patrick’s purgatory S. 42), om Ridder Owain (Wright S. 74). Tundal ser i Purgatorium en smal Bro over en skrækkelig, dyb, mørk og stinkende Dal; Alle, som prøve at komme over, styrte ned, uden en hellig Pillegrim: det er den Stoltes Straf. Siden kommer han til en stor stormfuld Sø, fuld af Uhyrer, hvorover en lang smal Bro fører, helt over beplantet med skarpe Spidser, der trænge sig gjennem Vandrernes Foødder; man maa over denne Bro føre, hvad man har stjaalet; mange styrte ned i Søen og blive opslugte af dens Uhyrer (Wright S. 34). Men paa den anden Side finde vi her den mærkeligste Lighed med østerlandske Traditioner; Muhamedanernes Forestillinger har jeg ovenfor anført, ogsaa Jøderne tale om den traadsmale Helvedbro, hvorover de Vantroe skulle vandre (Grimm Myth. 794). – I disse engelske Legender have saaledes rimelig hjemlige egte-ger-

    Melkeveien, se Grimm Myth. 331. Melkeveien heder paa Oldn. vetrarbraut, i Søndmøre vintersveg; skulde Talemaaden „vise En Vinterveien“ saaledes kanske egentlig betegne „at vise En over Gjallarbroen til Hel?“