Jurisdiktionen ombord tidlig havde antaget et mere udviklet Præg end tillands, var vistnok ganske naturligt. Men hele Indretningen viser ogsaa paa det bestemteste, at det alene har været Omstændighedernes Magt, der har medført dette som Undtagelse fra det Almindelige. I de ovenfor anførte Bestemmelser sees den egentlige dømmende Magt og de Befalendes Korrektions-Myndighed oftere at være næsten ganske slaaede sammen, og nogen fast Regel for, (at det er Sagen, der bestemmer sit Værneting, havde man ikke; forsaavidt Forbrydelsen ikke blev paatalt før eftersat det udskrevne Mandskab var hjemkommet, skede Paatalen ved det almindelige civile Forum; mærk dog det anførte Kongebrev af 1548. Det var først ved Fr. 5te Mai 1653 § 3, at vi finde noget Spor til, at Militære ogsaa i Fredstid skulde svare for militær Ret, nemlig, naar Sagen var saa betydelig, at det gjaldt Livsstraf. Det var sikkerligt de tydske Forhold, som her gjorde sin Indflydelse gjældende, efter at de danske Krigsfolk under Trediveaarskrigen havde faaet saa god Anledning til at gjøre Bekjendtskab med dem; men det sees alligevel af de ovenfor anførte Drabant-Artikler af 1571, hvor „den gamle keiserlige Krigsret og Sædvane“ paaberaabes, at ogsaa tidligere de militære Jurisdiktionsforhold, som ogsaa naturligt kunde være, dannede sig efter tydsk Mønster. Efter disse Forbilleder udviklede nu den militære Rettergang sig snart til en ganske anden Fasthed. Grændsen mellem den civile og militære Jurisdiktion fik man fast bestemt ved Provisionalordinansen af 4de Novbr. 1660 Art. 4 jfr. Adelens Priv. 21de Juli 1661 § 13, hvorefter Krigskollegiet skulde dømme in criminalibus og i alle Sager, som Liv og Ære angaa udi den militære Stand, saaledes at om en Edelmand, Geistlig, Borger eller Bonde har at klage over en militær Person skal saadant komme for Krigsraadet; derimod, naar en militær Person haver noget at klage over nogen af anden Stande, skal saadant skee for andre kompetente Retter. Udi Sager af extraordinære store Forseelser, maa Delinkventerne appellere til den store Ret, hvortil nogle Krigshof- Kancelli- Justits– og Kammerraader af de andre Kollegier hver 3die Maaned skal komme sammen. Hertil sluttede sig igjen Forordningen om Udskrivning af 4de Juli 1664 § 22 og 23 (Gøde) og Lovb. 1–2–7 og 8, hvorefter de Militære i Krigstid i alle Sager skulde svare for mi-
