Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/143

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

rikstad 5 Gange, nemlig: 7de Januar, Mandagen efter Midfaste Søndag, Tokketirsdag (Søndenfjelds formodentlig den 2den Tirsdag efter Paaske), Dagen efter Viti et Modesti Dag (det er den 15de Juni), og den første Søgnedag efter Vinternatten. Oslo Lagting 5 Gange: 3 Dage før og efter Pauli Conversionis Dag, 3 Dage før og efter Midfaste, 3 Dage efter Tokketirsdag, 3 Dage før og efter St. Hansdag, 3 Dage før og efter Vinternatten. Eidsvolds Lagting: St. Botolphi Aften. Tønsbergs Lagting 5 Gange: Mandag efter Helligtrekonger, Mandag efter Midfaste Søndag. Tokketirsdag, 3 Dage efter St. Botolphi og ved Korsmesse om Høsten (14de Septbr.) Oplandenes Lagting 2 Gange: Tokketirsdag og St. Mortens Aften (10de Novbr.) Skeens Lagting 4 Gange: 3 Dage før og efter Midfaste Søndag, 3 Dage før og efter St. Botolphi, 3 Dage før og efter Mortensdag og Tokketirsdag (?) Agdesidens Lagting: i Mandal: Mandagen efter Helligtrefoldigheds Søndag; i Listerlen: sidermere vor Frues Dag; (ɔ: Mariumessa síðari d. 8de September), for Nedenæs: næste Søgnedag efter Michaelis, og for Robygdelaget næste Søgnedag efter St. Hansdag. Stavangers Lagting 2 Gange: St. Botolphi og Korsmesse om Høsten. Bergens Lagting, St. Botolphi. Trondhjems Lagting, St. Botolphi, samt for Jæmteland 14 Dage før St. Hansdag, og Steigarting for Nordlandene, St. Botolphi og for Finmarken i hvert Fiskevær, hvert 3die Aar.

Sammenholdes denne Anordning, der i Loven udtrykkelig siges at være efter hvad sædvanligt været haver, med den ovenfor, S. 110 angivne, der vare kommen i Brug tidligere, saa seer man, at den Forandring i Inddelingen nu er indtraadt i Tidens Løb, at Jæmteland ikke mere har sin egen Lagmand. Naar denne Forandring først er indtraadt, lader sig ikke med Bestemthed sige. I „Tegnelser“ nævnes en Lagmand Erik Nielsen i Jæmteland 1549, men i 1547 var Olaf Mogensøn Nidaros og Frostatings Lagmand (Dipl. Norv. I. 1094 og 1108). Altsaa synes disse Landskaber da at have havt fine egne Lagmænd, men om dette har været temporært, eller om det maaske længere hen vedblev paa denne Maade, kan ikke erfares, da man igjennem hele Diplomtiden ikke kjender mere end 3 Lagmænd i Jæmteland. Ligeledes sees de særegne Lagmænd for Bergen (samt Kongs-