Fru Ingerd Ottesdatter (Rømer) har altsaa rum Tid
før 1526 ved sin Svigersøn Lunge sat sig i Besiddelse af Giske,
og i Aarene 1528–1533 findes hans Fogder og Tjenere der
bosatte. Dette Ophold her paa denne Tid er tillige mærkeligt
deraf, at det første paalidelige Spor af Reformationen paa Landet
i Norge viser sig her. I Brev til Erkebiskop Olaf af 10
Januar 1529 beklager Provsten paa Søndmøre Nils Mogenssøn
i Herrø sig blandt Mere over, „at Fru Ingerds Tjenere begynde
nu at kvæde til Bords og fra paa Giske og andensteds her omkring,
som Hr. Vincentius pleier at gjøre i Bergen imod gammel
god Sædvane, og de aarsage (undskylde) sig dermed, at Viserne
ere udsatte og gjorte efter deus miseratur og andre Psalmer.
Og besynderlig den Olaf Skriver, som kom til Eders
Naade af Oslo, Hans Jenssøns Broder, er en Principal derfor
at kvæde og skæmme Præster efter Luthers Digt, som han og
gjorde i Nils Tuesens Bryllup i Høst med mange forfængelige
Ord“ o. s. v. Da Præsten i Borgund forbød Olaf Skriver
Kirken (d. e. excommunicerede ham), sagde han, „at han vilde
sidde oppe i et Træ paa Kirkegaarden og kvæde og synge saa
fast som de“. Provstens paafølgende Bandsættelse ændsede han
ligesaa lidet. En anden Foged paa Giske, Rasmus Skriver var
efter Provstens Klage ikke bedre; han tiltog sig den Erkebiskoppen
tilkommende Domsret og Bøderne for Løsagtigheds-Forseelser og
Kirkerov, jog Provsten fra Thinget, hvor denne indfandt sig for
at dømme i de geistlige Sager m. m.[1] Paa denne Maade var Reformationen,
saaledes som den danske Adel stræbte at indføre den,
i fuld Gang paa Søndmøre, og Erkebiskoppen ønskede derfor vist
gjerne en passende Anledning til drive Doctor Vincentius’s
Fogder fra Giske. Denne fik han, da den rette Eier Jomfru
Karine, der fremdeles opholdt sig paa Grefsheim, ved Fuldmagt
af 21 Marts 1530 overdrog Erkebiskoppen Forsvaret af alt
hendes Fædrenegods Nordenfjelds, især Giske, som hendes Fader
(Alf Knutssøn) altid havde nydt i Fred for sin Frænde Hr.
Otte Matssøn. Hun beder ham at besætte og forsvare alt hendes
Gods Nordenfjelds ligetil Lindesnæs, undtagen Mødrenearven paa
- ↑ Provstens i flere Henseender indholdsrige og velskrevne Brev findes i den Münchenske Samling i Rigsarchivet No. 2847.
