Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/69

Denne siden er ikke korrekturlest

65

om Besidderne af Giske Gaard.

14. Haakon Sigurdssøn, Hr. Sigurds og Fru Ingeborgs eneste Søn, havde allerede i Faderens levende Live ved 1388 ægtet Sigrid Erlendsdatter (den Ældre), en Datter af Fehirderen i Bergen Erlend Philippussøn til Losne i Sogn, og boede i de første Aar efter Brylluppet paa Slinde i Sogndal. De synes at have havt flere Børn, af hvilke den ældste Datter Ingeborg, født paa Slinde 1390, udtrykkelig nævnes,^[1] men ingen af dem bleve voxne. Senere skrev han sig til Giske, hvor han levede uden at tage Deel i det offentlige Liv, eller, saavidt man kan finde, at have staaet i nøgen Embedsstilling, hvad enten han nu ei har skjøttet derom, eller ikke er bleven anseet skikket dertil. I 1405 pantsatte han alt sit Gods i Senjen og Tromsen til Erkebiskop Askell, som for Landskylden deraf overtog at betale hans Gjæld til Diderik Sæm,^[2] og i samme Aar synes hans Hustru Sigrid, i Følge med en Islænding, Munken Arne Olafssøn, der dengang var Huskapellan paa Giske og siden blev Biskop i Skalholt, at have foretaget en Pilegrimsfærd til Aachen, hvor i dette Aar stor Aflad uddeeltes.^[3] Svogeren Hr. Jon Marteinssøn (Rømer), som ligeledes dette Aar gjorde Valfart til Rom, har maaske fulgt hende. Haakon Sigurdssøn laa

↑ Dipl. Norv. I. No. 537. Det er ganske vist urigtigt og foraarsaget af en Misforstaaelse, naar det i Saml. t. Norg. Hist. IV. 598 berettes, at Haakon Sigurdssøn kun arvede ¹⁄2 af Giske efter sin Fader; thi det Følgende vil vise, at hans Enke besad hele Gaarden, og den kunde hun ei være kommen i Besiddelse af gjennem andre end sin Mand Ligesaa er det urigtigt, naar Datteren Ingeborg sammesteds og I. 597 antages gift med Magnus Magnussøn (nedenfor No. 15).
↑ Dipl. Norv. I. No. 603. 604.
↑ Saaledes forstaaer jeg den dunkle, uden Tvivl af Udgiverne i Oversættelsen misforstaaede, Beretning i Annal. Isl. 378 ved dette Aar: „Aflát mikit í Taknum af syndum sinum. .Broðer Arni Ólafsson var þar þá með hústrú Sígríði Erlendsdottur, ok var settur penitentiarius öllum norrœnum mönnum“. At Takn, der og nævnes som Valfartssted i Dipl. Norv. I. No. 489, er en norsk Fordreielse af det nedertydske to Aken, t’Akn, som forekommer i samtidige tydske Breve, kan vel ei være tvivlsomt. Hr. Conferentsraad Werlauff har oplyst mig om, at Vor Frue Kirke i Aachen var en af de meest besøgte Valfartssteder, hvor stundom mange tusinde Pilegrime paa een Gang vare samlede.

[1] Dipl. Norv. I. No. 537. Det er ganske vist urigtigt og foraarsaget af en Misforstaaelse, naar det i Saml. t. Norg. Hist. IV. 598 berettes, at Haakon Sigurdssøn kun arvede ¹⁄2 af Giske efter sin Fader; thi det Følgende vil vise, at hans Enke besad hele Gaarden, og den kunde hun ei være kommen i Besiddelse af gjennem andre end sin Mand Ligesaa er det urigtigt, naar Datteren Ingeborg sammesteds og I. 597 antages gift med Magnus Magnussøn (nedenfor No. 15).

[2] Dipl. Norv. I. No. 603. 604.

[3] Saaledes forstaaer jeg den dunkle, uden Tvivl af Udgiverne i Oversættelsen misforstaaede, Beretning i Annal. Isl. 378 ved dette Aar: „Aflát mikit í Taknum af syndum sinum. .Broðer Arni Ólafsson var þar þá með hústrú Sígríði Erlendsdottur, ok var settur penitentiarius öllum norrœnum mönnum“. At Takn, der og nævnes som Valfartssted i Dipl. Norv. I. No. 489, er en norsk Fordreielse af det nedertydske to Aken, t’Akn, som forekommer i samtidige tydske Breve, kan vel ei være tvivlsomt. Hr. Conferentsraad Werlauff har oplyst mig om, at Vor Frue Kirke i Aachen var en af de meest besøgte Valfartssteder, hvor stundom mange tusinde Pilegrime paa een Gang vare samlede.

[1]

[2]

[3]