Hustru Elin Thoresdatter just netop var denne Thorers Datter. Var, som Munthe antager, og jeg ligeledes gjerne troer, Fru Ingeborg Erlingsdatter en Datter af Hr. Erling Alfssøn og saaledes en Søster af den berømte Alf Erlingssøn af Thornberg (og Munthe paaviser to Omstændigheder, som bestyrke dette), saa synes mig, at Sagen lettest klares ved at antage Fru Elin Thoresdatter for dette Ægtepars Barn, og den unge Kristina for død ugift; men skulde, som jo og er muligt, den titnævnte Ingeborg være en Søster af Hr. Bjarne og Hr. Vidkunn, hvorved paa den anden Side hendes og Mands Nærværelse ved Udstedelsen af Bjarnes Testamente i Forening med dennes vitterlige Slægtninger Fru Gyrid og Erling finder en nær Forklaring, saa kan atter Erling Vidkunssøns Hustru Elin ikke være deres Barn; thi hun blev da sin Mands Søskendebarn, og fra saa nært Slægtskab dispenserede Kirkeloven ikke. Spørgsmaalet lader sig neppe, før nye Kildeskrifter komme for Lyset, bringe til Sikkerhed, og vi maa derfor blive staaende ved, at Kristina Andresdatter arvede Giske efter Bjarne, saafremt hun overlevede ham,[1] at dennes Brodersøn efter hende (eller ham) kom i Besiddelse af Godset ved Arv, og at hans Hustru Elin ikke kan være Kristinas Datter, og saaledes ikke heller have bragt ham Giske.
12. Erling Vidkunssøn til Bjarkø og Giske var en Søn af den oftnævnte Baron og Ridder Vidkunn Erlingssøn og Fru Gyrid Andresdatter. Hvem denne Fru Gyrid var, veed jeg ikke. Hun hørte hjemme i Stavangers Stift, og hendes Slægt havde ligget i alvorligt Fiendskab med Bjarkømændene. For at bilægge dette kom Ægteskabet mellem hende og Vidkunn istand ved Pave Nikolaus IV.s Dispensation af 20 Aug. 1291, uagtet Vidkunn forhen havde havt kjødelig Omgang med en Kvinde, som var Gyrid beslægtet i 4de Led.[2] Denne Fru Gyrid maa
- ↑ Man maa ei glemme, at denne Kristina kun kjendes af Testamentet, hvori, mærkeligt nok, hendes Moder slet ikke omtales. Her ere saaledes mange Forholde mulige. Hun kan have været Frillebarn, og hun kan være død før Farfaderen, i hvilket Tilfælde Bjarne har arvet hende efter Arvebalkens 1ste Arv, og da maatte det hele samlede Gods ved hans Død gaa til hans nærmeste levende Arving, Brodersønnen Erling.
- ↑ Dispensationen findes i Dipl. Norv. I. No. 79. Man kunde gjette, at