Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/59

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
55
om Besidderne af Giske Gaard.

Bjarnes Testamente. I dette indstifter han et Alter i Nidaros Domkirke til Sjælemesser for sig selv, sin kjæreste Ægtehustru Margareta og sin Søn Andres, og ved dette Alter skulde der daglig synges Messer for alle christne Sjæle, foruden særlig Messe paa hans Dødsdag med Lys, Ringning og 20 Fattiges Bespisning. Blandt de ellers deri nævnte Kirker mærkes her Bjarkø Kirke og Giske Kirke, som begge vare Familie-Kapeller ved Gaardene. Dronning Eufemia gav han sit forgyldte Bæger (spira), Kantsleren Hr. Thorer. Haakonssøn et St. Nicolai Billede af Guld, Fru Ingeborg Erlingsdatter en Del Jordegods, sin Broderkone Fru Gyrid (Andresdatter) et Guldbelte, „som den store Edvard Konge af England gav mig;“ sin Sønnedatter Kristina gav han hele Giske med al Tilliggelse og andet Jordegods.[1] Biskoppen i Bergen og Abbeden i Munkeliv indsættes til Executorer, Vidnerne vare de ovennævnte Thorer Haakonssøn, Fru Ingeborg, Fru Gyrid, Haakon Thoressøn, Erling Vidkunssøn (No. 12) og flere. At en Sønnedatter af Bjarne Erlingssøn var bestemt til at arve Giske efter ham, tør man vel altsaa antage for givet; Bjarkø, Fædrenegaarden, derimod omtales aldeles ikke i Testamentet; den tilhørte maaske allerede Brodersønnen Erling Vidkunssøn. Men om denne Kristina Andresdatter findes ellers ingen Oplysning. Det synes derfor rimeligst at antage, at hun er død ung, maaske ugift, og at Giske dermed er tilfaldet Bjarkøættens Hovedmand Erling ved Arv, da det sidste Skud af Giskeætten med Kristina var uddød.[2] Vist er det, at Giske kort efter Bjarnes Død er i Brodersønnens

  1. De øvrige i Testamentet nævnte Personers Navne og Slægtskabsforholde ere deels tvivlsomme dels aabenbar urigtige. En Jon, der fik Talgseter i Sogn m. m., kaldes i den ene Afskrift hans Broder, i den anden hans Brodersøn; Absalon Pedersøn nævner en Sigrid, hans Søsterdatter, som faaer Penge og Jordegods; Dyrskjøt derimod har en Øilegaard (!), „min Margretas Søsterdatter“, hvem dette gives, mod at hun gifter sig med hans Samtykke. Man veed ikke, om Hr. Bjarne havde nogen Søster, og det er afgjort, at Fru Margreta ingen Søskende havde.
  2. Efter Landslovens Forskrift i Arvebalkens 7de Kapitel 9de Arv (Norges gamle Love II. 83), at Mand tager Arv efter Brødrungs (Fætters) Barn.