til Riget.[1] Efter denne Tid forekommer han ikke, og er vel enten død kort efter, eller har holdt sig rolig hjemme i sin Alderdom, og overladt til Sønnen Deeltagelsen i de følgende Kampe. Hans Familieforholde forøvrigt ere ubekjendte.
8. Sønnen Peter Paalssøn i Giska fulgte ham som Ættens Hoved. Han nævnes allerede 1221 som Lendermand, da han paa Skule Jarls Bud drog med denne og Flere fra Throndhjem til Oplandene mod de forenede Ribbunger og Slitunger, og deeltog med Kongen og Jarlen i at forjage dem fra Viken. Ligesaa var han som Lendermand paa Rigsmødet i Bergen 1223, og var atter i 1225 paa Oplandene blandt Skules Høvdinger mod Ribbungerne.[2] Men senere, da Skules Ærgjerrighed bragte ham til at tragte efter Kronen, og hemmeligen at lægge Raad op mod sin Svigersøn Kong Haakon kom Peter i en ubehagelig Stilling. Hans Fædre og han selv havde hidtil været Birkebenernes Modstandere og han var selv Hertugens Ven. Men han havde nu svoret Kong Haakon Troskab og var dennes Lendermand. Vi finde ham derfor aldrig mere blandt Skules Tilhængere, men Antydninger om, at han af de gamle Birkebenere mistænktes for at være dennes hemmelige Ven. Da Skule om Sommeren 1239 aabenbart brød med Kongen ved ikke efter Aftale at oppebie denne i Bergen, som han forlod med sine Tilhængere ved Budskabet om Kongen Ankomst, blev Peter i Giska der tilbage, indtil han med flere nordenfjeldske Lendermænd fik Kongens Hjemlov. Han fik dog ei sidde længe hjemme; thi 6 Novbr. s. A. lod Skule sig give Kongenavn paa Ørething i Nidaros, og en af Kongens Hirdmænd ilede med denne store Tidende over Surendalen og Thingvold til Peter i Giske, og derfra til Kongen i Bergen.[3] Peter havde givet sine fleste Mænd Hjemlov, og laa kun med et 20sædigt Skib og en Skude i Borgund, da han fik vide, at 3 Varbelger-Skibe laa søndenfor ved Herøerne. Han seilede strax did, men da han kom til Havnen, lod han blæse i Ludren, hvorved
