5. Giske arvedes nu af Paal Skoftessøn, der, som anført,
uden Tvivl har været meget yngre end sine Brødre, og
maaske ei over Barnealderen, da disse med den gamle Fader
droge til Rom. Morkinskinna tillægger ham en Hustru Ragnhild,
der paa Grund af den Pragt, hun førte under et Ophold
i Bergen, medens Kong Sigurd Jorsalfarer var her, vakte
dennes Opmærksomhed. Hun seilede derfra paa et Langskib som
en Lendermand, hvilket gav Anledning til en Vise af Islændingen
Einar Skulasøn.[1] Efter nogle gamle Slægtregistre skulde
han derimod været gift med en Sigrid Thorkelsdatter paa
Fogl.[2] Som Paals Børn nævne Sagaerne kun Sønnen Nikolaus;
men hine Slægtregistre tillægge ham desuden to Døtre,
Sigrid, der skal have været gift med en Gudmund paa Stadeim
i Nordfjord, og Ingeborg, ligesaa med Guttorm paa Rein,
altsaa hendes Søskendebarn, hvilket efter den kanoniske Ret er
umuligt.[3]
6. Nicolaus Paalssøn Kufung anføres udtrykkelig i Arnmødlingatallet i Fagrskinna Cap. 215 som Paal Skoftessøns Søn, og dette gaaer til Nød an, naar man, som anført, antager Paal født i sin Faders Alderdom, ei længe før han drog af Landet. Sønnen Nikolaus omtales først under Magnus Erlingssøns Kampe med Sverrer 1177–1184, og var da en af Kong Magnus’s mest agtede Lendermænd, ligesom det af en Ytring af Kong Sverrer sees, at Nikolaus var den eneste af Magnus Høvdinger, som blev denne tro i Ulykken. Da Magnus nemlig efter Slaget paa Ilevolden 1180 maatte flygte til Danmark, sendte hans Mænd hemmelig Breve til Kong Sverrer, hvori de søgte Forlig med ham, undtagen Nikolaus. Derfor sagde Sverrer, da han Paasken efter drog fra Bergen: „Nu har jeg alle Kong Magnus’s Lendermænds Troskab i min Pung, undtagen Nikolaus Kufungs“.[4] Giskeætten bevarede saaledes fremdeles sit Ry for