Frugtbarhed og det store Flyndrefiske, som i Jøsund falder rigere end andensteds, sætter den lille Ø i Stand til at underholde en forholdsviis stærk og velhavende Befolkning. Den er aldeles skovløs, men Vedmanglen erstattes ved Torv, som findes paa Øen. Den bestaaer nu som før kun af en eneste Gaard; men denne har allerede i lang Tid været deelt i to Hoveddele: Giske Gaard eller Hjemme-Giske paa Sydsiden, nu i 5 Brug, og Giske Ødegaard paa Nordsiden i 12 Brug, foruden Gaardens Pladsmænd, der bygge paa Giske Gjærde Øst paa Øen, tilsammen i 1845 med 297 Beboere i 54 Huusholdninger. Om denne Gaards Eiere skulle vi her levere Efterretninger gjennem et i vort Lands Historie usædvanligt langt Tidsrum af 600 Aar, og ville for at lette Oversigten betegne dem med fortløbende Nummere.
1. Arne i Giska er den første Besidder af Gaarden, som man finder antegnet. Han var en Søn af Arnmødlingernes eller Arnungaættens[1] Stamfader Arnmod Jarl, maaske den Arnmod af Ønundarfjord, der faldt for Vagn Aakessøns Haand i Slaget paa Hjørungavaag 997[2], og fra ham nedstammede denne mægtige Æts øvrige Lemmer. Hvorvidt han havde arvet Giske efter sin Fader eller fik den med sin Hustru Thora, en Datter af Thorstein Galge, vides ikke. Han var Lendermand paa Olaf den Helliges Tid og dennes store Ven,[3] men omtales iøvrigt ikke i Sagaerne. Desto mærkeligere bleve hans Sønner Arnesønnerne som de kaldtes, Kalf paa Egge, Finn paa Austraat, hvis Datter Ingeborg blev Orknøjarlernes Stammoder, Thorberg paa Giske, og Arne, fra hvem den nedenfor omhandlede Bjarkø-Æt nedstammede.
2. Hans Søn Thorberg Arnessøn, som arvede Giske efter Faderen, tillægges to Hustruer, nemlig Astrid den Aarbaarne
- ↑ Jfr. P. A. Munchs genealogiske Afhandling om denne Æt efter Ættetallet i Fagrskinna i Annaler for Nord. Oldkyndighed 1846. S. 168–219.
- ↑ Munch anf. St. S. 169. Dette kan dog betvivles, da han i 997 maatte have været meget gammel, neppe under 60–70 Aar, og saaledes lidet skikket til Vinterorlog.
- ↑ Olafs Saga i Fornm. Sögur. IV. 239.
