Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu/218

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
214
Norsk Litteratur.


har Borrings Læsebog eet væsentligt Fortrin for denne, nemlig nogle med særdeles megen Flid og overmaade heldigen udarbeidede litterære Noticer, forfattede paa Fransk, der give en kort men interessant og meget veiledende Udsigt over Forfatternes Liv og litterære Virksomhed. Disse have vistnok været mangen Elev og Lærer til stor Behagelighed og Nytte. Saadanne mangle denne Bog desværre aldeles.

Bogen er ingenlunde fri for Trykfeil. Ikke desto mindre er der ingen Trykfeilsfortegnelse. Typerne ere store og gode, men Papiret, som er stærkt, er snart guulagtigt, snart graaligt, intetsteds hvidt. Prisen maa ansees for moderat.

V. A. Ibsen.





10. Bergens Sommer, romantisk Skildring fra Slutningen af det tolvte Aarhundrede af Aslak Elg. Christiania 1849. 404 S. 8. P. T. Mallings Forlagsboghandling. heft. 1 Spd.

Vi have saalænge været vante til at see den norske Læseverdens fast hele Forbrug i Romanfaget indført ladningsviis fra Udlandet eller ialfald fra Broderlandene, at en indenlandsk Virksomhed i denne Retning, en norsk Romanfabrikation næsten maatte forekomme og utænkelig, endog blot af materielle Hensyn. Hvo skulde vel ogsaa her, hvor det at kjøbe Bøger ialmindelighed ansees for Noget extraordinært og særdeles overflødigt, og hvor enhver Romanelsker desuden lettere kan faae sin Læselyst tilfredsstillet for et Par Skillings Penge i det første det bedste Leiebibliotheks stedse fornyede Forraad paa slette danske Oversættelser af det Slags fremmede Modegods – hvo skulde vel her kunne falde paa at skrive en indenlandsk Roman, end sige vente at faae den trykt, forlagt, afsat? Man havde ialfald under nærværende Omstændigheder ingen Ret og liden Grund til at vente, at nogen Forfatter med Samvittighed og Talent her endnu skulde vove sig ind paa dette Feldt af Literaturen, der rigtignok andetsteds er det fordelagtigste og saa bearbeidet, at vi finde det beqvemt at leve af den fremmede Overflod. Men skeer alligevel dette Særsyn engang imellem, optræder en Romanforfatter trods Alt dette i vor Literatur, med den synlige og alvorlige Hensigt at bidrage Sit til at udfylde en Lacune i denne og emancipere os fra det fremmede Aag, saa fortjener dette hans Foretagende visselig al Opmærksomhed, om det saa kun var som et Forsøg til at overvinde Ligegyldigheden for Landets egne Kræfter og Afhængig-