Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
37
Bidrag til Bergens ældre Topografi.

nalerne, hvor den kaldes „Kongens Kapel i Kastellet ved Søen,“ fuld færdig (búin). Den laa, som det her siges og som vi ovenfor have seet, i selve Kongsgaarden indenfor Muren. Imidlertid fortæller Edvardsen, at i hans Tid var Grundvolden deraf synlig „paa Østsiden af Slottet ved det fremmerste Bolverk.“ Denne mærkelige Uovereensstemmelse er hidtil ikke bleven paaagtet, ikke engang af Edvardsen, som dertil havde meest Opfordring. Men den hæves derved, at Sagaens Apostelkirke og den sidstnævnte ere to forskjellige Kirker. Edvardsen fortæller nemlig fremdeles at „Magnus i 1275 byggede i sin Lysthave et skjønt Kapel, nemlig Apostelkirken sin døde Fader til Ære, og da den blev grundlagt, bare hans to Sønner Erik og Haakon de første Stene dertil, Apostlerne til Ære.“ Dette stemmer i Hovedsagen med An. vet., An. reg. og Arne Bisk. Saga Kap. 14, som under 1275 berette, at „da lod Magnus sætte Kirkegrundvold i sin Have“ (i grasgarði). Naar nu Grundvolden ifølge Edvardsen var ved det østre Bolverk, saa maa Haven have strakt sig langs den østre Side af Holmen med Sum- pen til indre Grændse, og Kirken have staaet omtrent der, hvor Paradepladsen[1] nu er. Paa Veien fra Byen til Kongsgaarden havde man altsaa, efterat Sandbroen var passeret Haven og Apostelkirken paa høire Haand, medens til venstre Æblegaarden (eplagarðr, Byloven) strakte sig fra Sandbro nedad til Søen henimod Kongsbryggen, vel omtrent imellem Bradbænken og Holmen. Paa Indsiden af Æblegaarden gik der Brygger (Bylov).

I Erik Magnussøns Tid (1280–99) høre vi ikke til nogen Forandring paa Holmen, undtagen at Klokketaarnet ved den store Kristkirke under Stridighederne mellem Kongens Formyndere og Geistligheden blev afbrudt (1281–83) af Kantsleren Bjarne (Arne Bisk. Saga Kap. 36). Desuden har man udentvivl fortsat med Bygningen af Apostelkirken; thi ikke længe efter Haakons Tronbestigelse blev den indviet af Erkebiskop Jørund 1302, og „da blev den gamle Apostelkirke i Kongsgaarden borttagen“ (upptekinn),

  1. Da denne planeredes i 1830, fandt man ifølge „Urda“ en Kande og nogle Mynter.